3. juni 2020
De tre venner Jimmi Lund (tv.), Jamal Bensouda (th.) og Morten Grauballe (midten) har trodset den sociale arv fra Vestegnen og er i gang med et iværksættereventyr: En indisk restaurant på Østerbro, der hedder Bhukha. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

De tre venner Jimmi Lund (tv.), Jamal Bensouda (th.) og Morten Grauballe (midten) har trodset den sociale arv fra Vestegnen og er i gang med et iværksættereventyr: En indisk restaurant på Østerbro, der hedder Bhukha. Privatfoto
Foto: AKO_Kurnosenko
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har taget springet som iværksættere: Vestegnen har gjort os til fightere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har taget springet som iværksættere: Vestegnen har gjort os til fightere
Vestegnen - 13. oktober 2016 kl. 11:14
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De voksede op i Brøndby i et multikulturelt samfund, hvor de havde venner, som kom fra mange forskellige lande. De kom i hjem, hvor de fik smagt på mad fra store dele af verden og lærte andre kulturer at kende. De har kendt hinanden gennem 20 år gennem familierelationer og fra fodboldklubben. Alt det og en af vennernes mange rejser i Asien har inspireret de tre venner til at starte en indisk restaurant op og prøve eventyret som iværksættere af.

Jimmi Lund på 26 år, Morten Grauballe på 28 år og Jamal Bensouda på 29 år er opvokset i Brøndbyøster og Brøndbyvester og kender hinanden fra det samfund på Vestegnen, som de nu kan se tilbage på efter at have taget skridtet og prøvet lykken som iværksættere.

Det går udmærket med restauranten, som de har kaldt Bhukha, og de tre venner fra Vestegnen ser ud til at lykkes med deres projekt.

Men generelt er det svært for folk på Vestegenen at tage skridtet og starte sit eget op. Sådan opfatter de tre venner det i hvert fald, fortæller den ene af de tre venner, Jimmi Lund, som Søndagsavisen Vestegnen har taget en snak med.

»Vi er alle opvokset på Vestegnen og ser det som et sted, som er lidt gråt og kedeligt, og samtidig er det ikke særlig motiverende omgivelser,« siger Jimmi Lund og fortsætter.

»Vi har set, at det kan være svært at bryde den sociale arv på Vestgenen. Når man har det svært, tror jeg, at man har tendens til gruppedannelse, og så følger man bare efter hinanden. På Vestegnen bliver det nærmest dit DNA at gøre det samme som dine forældre,« siger han.

Han medgiver, at det kan lyde som negativ omtale af Vestegnen.

»Men jeg har jo haft en fin barndom og opvækst. Vi har været glade for området, men når man bliver voksen og kommer på arbejdsmarkedet begynder livet at give mening, fordi man møder andre mennesker med andre synspunkter og en anden tilværelse. Men ikke alle når dertil,« siger Jimmi Lund, der selv bor i Rødovre, og fortsætter.

»Vestegnen er god nok overall, men det er ikke sundt for alle at være her, og det handler om, hvad du tager til dig derfra. Der er for mange, der går ned af de gale veje,« siger han og understreger, han taler for alle tre venner, når han beskriver opvæksten og synet på Vestegnen.

Det kræver viljestyrke
Jimmi Lund beskriver hverdagen på Vestegnen, som en repeat-hverdag, hvor forældrene arbejder fra 8 til 16, handler ind, laver mad og går i seng. Det er det samme, der sker dag ud og dag ind.

»Det handler om at overleve her og nu. Sådan var det også for os og vores familier, og det har gjort os til fightere, der vil videre. Alle kæmper på Vestegnen, og det har vi også gjort, og vi gør det stadig,« siger Jimmi Lund.

Fordi Vestegnens grå beton ikke er videre motiverende, og mange bare følger forældrenes sociale fodspor, så erkender Jimmi Lund, at det kan være svært at komme videre.

»Hvis man har fået slag nok, skal man nok rejse sig igen. Men man er nødt til at tro på sig selv, for der er en del negativ energi på Vestegnen, selvom det ikke var meningen, da man byggede boligerne dengang. Man skal have viljen til at prøve at blive ved. Det er dog blevet bedre med tiden. Blandt andet gør politikerne en masse for at få de unge til at tage en uddannelse, og der er mange flere, der fortæller dig, at det kan lade sig gøre at komme videre, og det skal du selv tro på,« siger Jimmi Lund.

Vil støtte Vestegnen
De tre venner arbejder ved siden af deres arbejde i restauranten Bhukha. Det er et sideprojekt, som de på sigt håber at kunne leve af, og i fremtiden håber de på, at de med en del af overskuddet kan støtte projekter og virksomheder på Vestegnen.

»Det handler om, at vi vil tænke på andre end os selv. Bhukha betyder sulten på indisk, og navnet har flere betydninger for os. Vi er sultne på livet, vi vil have og give mere hele tiden. I stedet for bare at brage derudaf og tjene penge, så vil vi gøre noget for andre med de midler, vi har,« siger Jimmi Lund, der allerede er i kontakt med firmaet Trasborg, der holder til på Vestegnen og samarbejder med blandt andet Red Barnet og Verdens Børn, om at støtte virksomheden økonomisk mod at blive nævnt i kommercielle sammenhænge. Og de tre venner håber på, at flere muligheder for at støtte Vestegnen byder sig i fremtiden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?