26. september 2020
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har hun skiftet mening efter afvisning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har hun skiftet mening efter afvisning?
Vestegnen - 23. februar 2020 kl. 07:09
Af Børnepanelet

Børnepanelet på Vestegnen svarer teenagerne på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Skændes med sin far om tøjvalg

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet i Vestegnen, så kan man skrive en mail til: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Her i januar spurgte jeg en pige jeg er vild med, om vi skulle være kærester. Hun sagde nej.

Efter det har hun smilende spurgt, om vi skulle spille sammen til idræt og hun har lavet opslag som "hvorfor elsker du mig".

Hvordan ved man, om en pige har fortrudt sin afvisning?

Mvh.
Max.

Svar

Hej Max.
Tusinde tak for dit brev. Jeg håber jeg kan hjælpe.

Jeg synes du skal prøve at blive bedre venner med pigen, så I kan lære hinanden at kende.

Du kan derefter spørge hende igen, om hun vil være kærester, hvis du føler det er rigtigt. Om hun siger ja eller nej, kan jeg ikke sige. Men at få et svar ville være dejligt, så du også kan komme videre.

Jeg håber du vil springe ud i det, selvom det kan være grænseoverskridende, men ellers får du aldrig svar.

Held og lykke
Marie Louise 22 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg synes det er pisse svært, om jeg skal tage gymnasiet eller gå håndværker-vejen, for de fleste i klassen tager gymnasiet.

Så jeg ved ikke hvad jeg skal?
Hilsen

Knud Lavard.

Svar

Hej Knud.
Jeg kan godt forstå du ikke ved hvad du skal vælge, der er også mange forskellige uddannelser man kan vælge imellem. Hvis du ikke ved om du vil tage gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, kan du tage en EUX, og finde ud af om du vil læse videre når du er færdig eller ud på arbejdsmarkedet.

Jeg synes du skal vælge, hvad der interesserer dig mest. Hvis du vælger noget der ikke interesserer dig, kommer det til at føles som nogle meget lange år. Også hvis du kommer til at arbejde med noget, der har udgangspunkt i din uddannelse.

Jeg vil råde dig til at vælge noget du har lyst til. Ikke hvad andre vælger!

Frederik, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej med jer.
Jeg kan til tider godt opleve at jeg er ret led eller sur. Jeg mobber ikke! Jeg kan bare godt være lidt for ærlig nogle gange.

Jeg oplever at det gør, at folk ikke vil være så meget sammen med mig.

Hvad gør jeg?
Hilsen
Laura 15 år.

Svar

Kære Laura.
Det er godt at du ved, at dine venner kan blive kede af det og det er godt at du beder om råd og ikke har nogen hensigt om at gøre dem kede af det med vilje.

Du skal bare tænke "ville jeg blive ked af det, hvis mine venner selv sagde det om mig?" og hvis din ærlighed bare flyver ud af munden på dig, så må du sige undskyld.

(K)ærlig hilsen
Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Min kæreste i næsten et år er pludselig holdt op med at kontakte mig og han svarer ikke på mine sms'er eller når jeg ringer.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller om jeg har gjort noget forkert.

Kan I hjælpe. Jeg har det af h til!

Hilsen fra
A. pige 16 år.

Svar

Kære pige.

Hmmm. Det lyder lidt mærkeligt.

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at tage hen til ham og se om du kan komme i kontakt. Hvis han ikke er der, kunne du prøve at opsøge nogle af hans venner og spørge, om de ved noget om hvorfor din kæreste ikke svarer og hvor han er.

Håber det løser sig.
Emma, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Hvis man godt kan lide en pige, som også siger hun kan lide mig, men hun siger hun aldrig har tid til at være sammen, hvad så?

Det er altid mig som der skriver om vi skal være sammen. Synes det er irriterende det altid er mig, ved ikke om hun kan lide mig overhovedet.

Hilsen J.

Svar

Hej J.
Tusinde tak for dit brev og jeg håber jeg kan hjælpe. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Især når hun sender forskellige signaler.

Mit bedste råd ville være at konfrontere hende og spørge hvad hun rent faktisk vil. Jeg synes ikke det er fair overfor dig. Hvis du kun tager initiativ, men uden respons fra hende, og derfor skal du overveje, hvad du selv vil.

Det er umuligt bare at stoppe ens følelser for en anden person, men det skal heller ikke gå ud over dig.

Det kan være, at hun bare er usikker på hvad hun vil, især når et forhold er et stort skridt.

Nu er vi på vej ind i ferien og det kan være hun får mere tid og måske giver det en chance, men det kan du kun finde ud af, hvis du konfronterer hende.

Jeg håber I kan finde en løsning lige meget hvilken vej det går!

Kh
Marie Louise 22 år, Børnepanelet.

arrow Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar
21. juli 2019 kl. 06:53 Opdateret: kl. 16:06
arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
Har debatten om sexisme taget overhånd?