4. august 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har du dit eget favorit-ishus: Ishytten Oxbjerget forkæler hundene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har du dit eget favorit-ishus: Ishytten Oxbjerget forkæler hundene
Vestegnen - 16. juli 2020 kl. 06:58
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For mange er sommer lig med istid. Forrige sommer tog Vestegnen derfor forbi en række forskellige ishuse rundt om i kommunerne. Læs eller genlæs herunder om besøget hos Ishytten Oxbjerget, der, siden artiklen blev skrevet, har udvidet deres issortiment, men ikke har kunnet følge med på den hjemmelavede hunde-is front. I stedet vil de i løbet af sommeren tage imod bestilling og levere hunde-is på hele Vestegnen.

- Herude bliver hundene forkælede.

Ordene kommer fra Kawo Ali, hundeejer og ishytte-ejer. Siden oktober har han haft det lille rød-hvide ishus ude ved Oxbjerg i Glostrup, som sælger is og drikke til de mange besøgende i området.

Ishytten Oxbjerget ligger nemlig lige op af en hundeskov, og det er derfor ofte både tobenede og firbenede, der kommer forbi til en is.

- En kugle is koster normalt 20 kroner. Men hundene får den til 5-10 kroner. Nogle gange gratis, siger Kawo Ali, som selv har hunden Chiro. En schæfer, som denne solskinsdag er med på arbejde.

Faktisk har Chiro fået så mange is, at Kawo Ali har købt en sukkerfri is til hundene.

- Og så har jeg planer om at lave en hundeis med gulerod- og kyllingestykker.

Generelt prøver Kawo Ali at tage hensyn til alle. Der er derfor en laktosefri is og en vegansk is i fryseren, som endnu kun kan indeholde syv slags is.

En nyindkøbt fryser skal dog lave om på det beskedne antal is.

- Snart rammer vi 15 stykker, siger han.

Det er Kawo Alis første sæson som ishusejer og derfor er han i fuld gang med at lave ændringer og indkøb. Blandt andet er der købt en god kaffemaskine, så de besøgende kan få en kop kaffe eller måske en iskaffe.

Han har tidligere på sommeren holdt et grillarrangement og vil generelt gerne være samlingspunkt for de lokale.

Derfor har Ishytten Oxbjerget åbent hele året.

- Huset er kendt for at være lukket mange måneder om året. Det vil jeg lave om på, siger han.

Derfor holdt ishytten også åben i vinters, hvor det dog mere var varm kakao og kaffe, der blev langet over disken.

Det er en blanding af Hansens og Frisko is, som bliver solgt fra træhytten, som har åbent hele ugen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?