24. oktober 2019
Under valgkampen mødtes Mattias Tesfaye med Pia Kjærsgaard i »Kampen om Vestegnen«. Ved folketingsvalget i 2015 blev Pia Kjærsgaard den absolut største stemmesluger på Vestegnen - men ved sidste uges valg blev hun slået af både Mattias Tesfaye og Morten Bødskov, målt på personlige stemmer i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Rødovre, Hvidovre og Glostrup. Duellen foregik hos McDonald?s i Brøndby.
Under valgkampen mødtes Mattias Tesfaye med Pia Kjærsgaard i »Kampen om Vestegnen«. Ved folketingsvalget i 2015 blev Pia Kjærsgaard den absolut største stemmesluger på Vestegnen - men ved sidste uges valg blev hun slået af både Mattias Tesfaye og Morten Bødskov, målt på personlige stemmer i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Rødovre, Hvidovre og Glostrup. Duellen foregik hos McDonald?s i Brøndby.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han vandt kampen om Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han vandt kampen om Vestegnen
Vestegnen - 07. juni 2019 kl. 13:47
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet fik en personlig valgsejr af de store, da han for anden gang stillede op på Vestegnen. Og som stemmesluger fik han følgeskab af partikollegaen Morten Bødskov.

arrow Læs også: Tesfaye erstatter Sass i forhandlinger om udlændingepolitik

Mattias Tesfaye stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 med et højt personligt stemmetal, og det blev endnu vildere ved onsdagens folketingsvalg.

Tilsammen fik han 9.755 personlige stemmer i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Rødovre, Hvidovre og Glostrup. Dermed slog han Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard i »kampen om Vestegnen«. I de samme syv kommuner opnåede hun »kun« 4.367 personlige stemmer.

Hun blev også slået af en anden socialdemokrat, nemlig Morten Bødskov, der fik et flot valg med hele 4.772 personlige stemmer i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Rødovre, Hvidovre og Glostrup.

De flotte personlige valg til de to socialdemokrater kom på trods af, at Socialdemokratiet generelt tabte vælgere på Vestegnen, og skyldes formentlig en kombination af flere ting. Dels har de været i stand til at samle mange af de stemmer op, som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen fik i kredsen ved sidste valg, og nu var i spil efter hun er rykket til en nordjysk kreds. Dels den generelle tilbagegang for Dansk Folkeparti, der uden tvivl har påvirket Pia Kjærsgaards personlige stemmetal.

Et kæmpe ansvar

Mattias Tesfaye er blevet overvældet og overrasket over det høje personlige stemmetal, han fik selv om Socialdemokratiet gik tilbage.

- Jeg tror, at Socialdemokratiets overordnede politi passer rigtig godt til Vestegnen, og så har jeg været ansigtet på flere områder, forklarer Mattias Tesfaye.

Han mener også, at vælgerne på Vestegnen med det overvældende antal personlige stemmer, har godkendt hans første periode i Folketinget.

- Nu skal jeg leve op til denne tillid, og dermed løfte et kæmpe ansvar. Det vil jeg gøre alt for, siger Mattias Tesfaye.

Han vil gerne arbejde med områder, som har betydning netop på Vestegnen. Det kan være fx uddannelse, arbejdsmarked og integration.

Fortsætter kamp for Vestegnen

Også Morten Bødskov er meget glad for det flotte personlige valg.

- Jeg er ekstremt glad for de mange personlige stemmer, og jeg er meget ydmyg i forhold til den enorme tillidserklæring de er udtryk for. Der er jo tale om stemmer fra hele Vestegnen, og det givet et enormt rygstød til det fortsatte arbejde for Vestegnen i samarbejde med borgere, foreninger og andre, siger Morten Bødskov.

Han er klar på opgaven:
- Jeg vil fortsætte med at kæmpe Vestegnens sag i Folketinget. Min opgave bliver at sikre mig en indflydelse og en position, som gør det muligt at skabe resultater for Vestegnen, tilføjer Morten Bødskov.

Ministerposter?

I skrivende stund (fredag) er der endnu ikke dannet regering, og det er uvist, om det lykkes Mette Frederiksen at danne en socialdemokratisk regering.

Skulle det blive tilfældet, kan både Mattias Tesfaye og Morten Bødskov komme i spil til en ministerpost.

Mattias Tesfaye er blevet nævnt som en mulighed inden for beskæftigelse og integration, mens Morten Bødskov er blevet nævnt som emne til erhvervs- og vækstminister. Han har tidligere været justitsminister, og er formand for Folketingets erhvervs- og vækstudvalg.

Om de får en opringning fra Mette Frederiksen, hvis der dannes en socialdemokratisk regering, er af gode grunde uvist. Men de skal nok besvare opkaldet.

- Jeg sørger da for, at min telefon er opladet, lyder det med en vis portion humor fra Mattias Tesfaye.

Profiler valgt ind

På Vestegnen er der et antal valgkredse, som alle er en del af Københavns Omegns Storkreds, hvorfra der vælges 14 medlemmer af Folketinget.

Der var altså valg til Mattias Tesfaye (S), der er opstillet i Brøndby-kredsen, som dækker Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Ind kom også Morten Bødskov (S), der er opstillet i Rødovre-kredsen, som dækker Rødovre og Herlev, Pia Kjærsgaard (DF), der er opstillet i Ballerup-kredsen, som dækker Ballerup og Glostrup, og Karen Ellemann (V), der er opstillet i Brøndby-kredsen, som de mest markante politiske profiler på Vestegnen.