20. juli 2018
Politiet vil gerne have oplysninger om et tyveri tirsdag, hvor en 76-årig kvinde fik stjålet sit dankort. Efterfølgende blev der hævet 10.000 kroner fra hendes konto.
Politiet vil gerne have oplysninger om et tyveri tirsdag, hvor en 76-årig kvinde fik stjålet sit dankort. Efterfølgende blev der hævet 10.000 kroner fra hendes konto.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hævede 10.000 kroner: Tyve fulgte måske efter 76-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hævede 10.000 kroner: Tyve fulgte måske efter 76-årig
Vestegnen - 11. april 2018 kl. 14:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi er lige nu på jagt efter de tyve, som tirsdag stjal dankortet fra en 76-årig kvinde i Greve, og derefter hævede 10.000 kroner fra hendes konto. Politiet søger efter vidner og oplysninger.

Tirsdag kl. 13.19 anmeldte en 76-årig kvinde fra Greve, at hun cirka kl. 12.30 havde opdaget, at hun ubemærket havde fået stjålet sit dankort, rejsekort og pensionistkort.

Forud for tyveriet havde hun på Ishøj Station tanket sit pensionistkort op og i den forbindelse anvendt sit hævekort. To fremmede mænd havde stået meget tæt på hende og var endda fulgt efter hende i toget, da hun tog toget til Greve Station og derfra tog videre til Føtex for at foretage indkøb, som hun betalte med sit dankort.

Da hun forlod Føtex, så hun igen de to fremmede mænd, som hun nu mistænkte for at stå bag tyveriet samt en efterfølgende uberettiget hævning af 10.000 kroner.

Politiet har kun et ret sparsomt signalement af de to mænd.

Den ene beskrives som en cirka 30-årig mand med anden etnisk oprindelse end dansk, iført lysgrå jakke. Den anden beskrives som en cirka 30-årig mand, dansk af udseende og ikke ret meget hår på hovedet.

Politiet forsøger nu at få de to mænd identificeret for at få afklaret deres rolle i sagen. Politiet vil gerne høre fra personer, der har bemærket de to mænd i området ved Greve Station og Greve Midtby Center. Man kan kontakte politiet på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Politiet formoder, at PIN-koden til kvindens dankort på et tidspunkt er blevet afluret. Derfor opfordrer politiet kraftigt til at skjule indtastningen af PIN-koden, når et betalingskort anvendes. Uden afluret PIN-kode er et dankort intet værd for en tyv.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk