20. november 2019
Vibeke Roseneheim lider af en kronisk sygdom. Her er hun til møde med fysioterapeut Maria Møller fra Greve Kommunes træningsenhed.
Vibeke Roseneheim lider af en kronisk sygdom. Her er hun til møde med fysioterapeut Maria Møller fra Greve Kommunes træningsenhed.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: God hverdag for kronisk syge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

God hverdag for kronisk syge
Vestegnen - 10. september 2019 kl. 15:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om kort tid får Greve-borgere med diabetes type 2, KOL og hjertekarsygdomme mere indflydelse på, hvordan de får en god hverdag med deres sygdom.

Greve Kommune har nemlig fået penge af Sundhedsstyrelsen til at afprøve et koncept, hvor hver enkelt borger med kronisk sygdom og kommunens fagperson sammen skræddersyr hver enkelt rehabiliteringsforløb. Erfaringerne fra Greve skal senere bruges i resten af landet, så rehabiliteringen overalt kan blive bedre og mere ensrettet.

- Vi ved, at flere og flere får diabetes, og derfor er jeg glad for, at vi i Greve kan være først med at inddrage borgerne mere i, hvordan de får skabt en god hverdag med en kronisk sygdom, siger Liselott Blixt, der er formand for social, sundheds- og psykiatriudvalget i Greve.

Pengene fra Sundhedsstyrelsen kommer fra en pulje på i alt 65 millioner kroner, der er afsat til at udarbejde en ny national diabeteshandlingsplan.

Diabetesplanen indeholder 12 forskellige initiativer, og et af dem handler om at udarbejde en mere ensartet og præcis vurdering af hver enkelt persons behov. I det initiativ indgår også, at borgeren i endnu højere grad selv skal være med til at beslutte, hvordan vedkommende bedst kan leve med en kronisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen har udvalgt Greve Kommune og fire andre kommuner til at afprøve det nye koncept, og deres erfaringer skal derefter evalueres, så konceptet kan blive udbredt til alle Danmarks 98 kommuner.

Greve Kommune har fået næsten halvanden million kroner til de såkaldte behovsvurderinger, og pengene går først og fremmest til at ansætte en ekstra medarbejder.