23. september 2018
Illustration af Gænger i tusmørke.
gallery icon

Se billedserie

Illustration af Gænger i tusmørke.
Foto: mogens jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gænger på ringvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gænger på ringvejen
Vestegnen - 12. september 2018 kl. 06:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man passerer over stibroen, der går hen over Søndre Ringvej mellem Vallensbæk Rådhus og Vejegårdsparken, kan man opleve et nyt interaktivt kunstværk.

Vallensbæk er en lang kommune, hvor mange mennesker hver dag går eller cykler fra nord til syd og fra syd til nord. Og netop menneskers bevægelse er et vigtigt element i det nye kunstværk, der får sin energi fra menneskers bevægelse på gangbroen. Lyset tænder, flytter sig og slukker, når mennesker går eller cykler over broen.

Kunstværket Gænger bliver indviet fredag den 14. september kl. 20 i forbindelse med Vestegnens Kulturuge og Festlig Fredag i Vallensbæk.

- Jeg er fascineret af bevægelse, og værket er min hyldest til glæden over at gå og bevæge sig ved egen kraft, lyder det fra kunstneren Mogens Jacobsen.

Han har lavet digital kunst siden slutningen af 1980'erne og har arbejdet på Gænger i et par år. Det er en kompliceret proces at få de mange forskellige elementer og komponenter i værket til at spille sammen på den helt rigtige måde.

- Jeg har nørdet og studeret menneskets bevægelser, blandt andet ved at kigge på nogle af de første billeder af bevægelse taget af den franske fysiolog og filmpioner Étienne-Jules Marey tilbage i 1880'erne og moderne videooptagelser samt data fra den nyeste robot-forskning, fortæller Mogens Jacobsen og fortsætter:

- Gænger er baseret på bevægelsesmønstre fra en rask ung mand.

Gænger består af fem høje galvaniserede master i en klynge med i alt 12 kurver svejset på. På kurverne er der monteret et antal lyspærer. De enkelte kurver og lyset fra dem illustrerer lemmernes bevægelse i henholdsvis højre og venstre fod, knæ, hofte, hånd, albue og skulder.

Lyset tænder, når der er mennesker i bevægelse på broen. Derfor er der placeret sensorer på kurverne, så lyset i de forskellige pærer ikke tændes samtidig, men efterhånden som der registreres bevægelse på broen.

Det er umuligt at teste værket i sin helhed, inden det bliver sat op. Derfor vil styrken og hastigheden på lyset og dets bevægelse i skulpturen blive testet og justeret i de første uger efter indvielsen.

De samlede udgifter til værket er 2.027.000 kroner. I det beløb er der også afsat midler til eftersyn henholdsvis tre måneder og et år efter opsætning.

Statens Kunstfond har bevilget 1.500.000 kroner. til projektet. 500.000 kr. kommer fra Niels Peter Lynges nedlagte fond og Vallensbæk Kommune har finansieret de sidste 27.000 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk