14. december 2017
Flere unge i Brøndby skal tage en uddannelse.
Flere unge i Brøndby skal tage en uddannelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Går nye veje: Flere unge i uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Går nye veje: Flere unge i uddannelse
Vestegnen - 13. oktober 2017 kl. 07:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brøndby Kommune afprøver nu en ny tilgang for at få flere unge til at tage en uddannelse. I et helt nyt udvalg inviterer Brøndbys kommunalpolitikere lokalsamfundet til at sidde med om bordet, så man i fællesskab kan udvikle nye initiativer. De unge står i centrum, og skal høres og inddrages.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har et stort fokus på, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunens beskæftigelses- og børneudvalg har gennemført to fælles temamøder om unge og uddannelse for at blive klogere på problemstillingen og på den baggrund har politikerne nu afsat 2,5 millioner kroner årligt. Pengene skal bruges på en indsats, der fra årsskiftet og gennem de næste tre år skal skabe nye samarbejder, initiativer og tiltag for at få flere unge i Brøndby gennem en ungdomsuddannelse. Der er særligt fokus på at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser, fordi der bliver brug for flere faglærte i fremtiden, og fordi det vil være den rigtige uddannelsesvej for mange unge i Brøndby.

»Uddannelse er en vigtig brik i det gode liv. Men nogle af vores unge i Brøndby har et sværere afsæt og tager ikke den lige vej til et eksamensbevis eller svendebrev. Derfor er det vigtigt, at vi tør tænke nyt og utraditionelt, så vi kan lykkes med den komplekse opgave, det er at få flere unge gennem uddannelse. Jeg er rigtig glad for, at en enig kommunalbestyrelse har sat midler af til området og bakker op om, at vi åbner døren til det politiske rum og inviterer borgere og lokalsamfund ind i arbejdet for, at flere Brøndbyunge får en ungdomsuddannelse. Ligesom vi selvfølgelig skal spørge de unge, som det handler om, og inddrage dem i at identificere udfordringer og udtænke løsninger,« lyder det fra borgmester Kent Magelund.

Kendetegnet for det nye udvalg er dets sammensætning af medlemmer. Borgere og repræsentanter fra lokalsamfundet - fx fra erhverv og foreninger - bliver sammen med politikere på tværs af kommunens øvrige fagudvalg inviteret til at tænke nyt og utraditionelt i forhold til tiltag, der skal sikre, at flere unge får en uddannelse. Målet er at søsætte nye initiativer på baggrund af analyse, samarbejde og nytænkning.

»Det er vores allesammens ansvar, at Brøndbyunge kommer godt fra start i livet, og det er ikke en opgave, kommunen kan løse alene. Vi må løfte i fællesskab, og når vi løfter sammen med forældre, skoler, virksomheder og foreninger, kan vi komme endnu længere med at sikre vores unge uddannelse. Derfor glæder jeg mig til, at det nye udvalg tager form, og jeg håber, at lokalsamfundet i Brøndby vil bakke op om tiltaget og bidrage med stort og småt, der kan komme vores unge til gode,« siger borgmester Kent Magelund.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk