9. maj 2021
Opvisningsbanen ved Brøndbyernes IF?s klubhus omdannes til et kunstgræsanlæg. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Opvisningsbanen ved Brøndbyernes IF?s klubhus omdannes til et kunstgræsanlæg. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra knoldet græs til plan kunstbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra knoldet græs til plan kunstbane
Vestegnen - 23. april 2021 kl. 06:49
Af Peter Erlitz

Brøndbys kvindeliga-hold kan se frem til at spille teknisk flot fodbold på en plan kunstgræsbane, i stedet for at skulle optræde på den ujævne græsbane, de bruger i dag.

arrow Læs også: Får optimale rammer til klublivet

Et stort flertal i Brøndby Kommunalbestyrelse har sagt ja til en ekstraordinær bevilling på 18 millioner kroner, så Bane 2 - opvisningsbanen tæt på klubhuset - kan omdannes til et nyt kunstgræsanlæg med lysanlæg, banevanding og banevarme.

En del af pengene - seks millioner kroner - er til rådighed, fordi byggeriet af det nye klubhus forventes at blive billigere end beregnet. De 12 millioner kroner tages op af kommunekassen.

Når det skal ske i år, er årsagen, at forbedringen ellers må udskydes til 2025 eller senere, fordi Brøndby Kommune i de kommende år har opbrugt den ramme, som staten lægger for kommunale anlægsarbejder.

Det har længe været et stort ønske hos Brøndbyernes IF at få opgraderet opvisningsbanen, der særligt i det tidlige forår og det sene efterår er vanskelig at kunne benytte.

En kunstgræsbane har ikke disse ulemper. Etablering af banevarme vil sikre, at banen kan benyttes stort set hele året, og at det ikke bliver nødvendigt at etablere snerydningsareal. Banevarme har også den miljømæssige gevinst, at man undgår vinterbekæmpelsesmidler såsom chlorid.

Banevanding bliver i dag etableret på kunstgræsbaner for at sikre, at banerne har ens spilleegenskaber, blandt andet ved hurtigt teknisk spil.

Omlægningen til kunstgræs vil komme alle klubbens medlemmer til gode og samtidig betyde, at Brøndbyernes IF kan afvikle kampe, stævner og træning hele året tæt på det »nye« klubhus, således at klubbens sociale liv for ungdomsmedlemmer og forældre også vil blive understøttet og udviklet.

Ikke mindst vil etablering af baneanlægget betyde, at rammerne for foreningens elitekvindehold vil være sikrede i forhold til, at ligakampe skal spilles på en bane med tilskuerfaciliteter og i umiddelbar nærhed af omklædningsrum.

Det forventes også, at DBU i nær fremtid vil stille krav om, at kampe i kvindeligaen skal kunne spilles om aftenen hele året, hvilket ikke lader sig gøre på den eksisterende græsbane. I dag afvikles der kampe i februar og marts. Disse kampe er en kæmpe udfordring for en græsbane, hvilket betyder, at banen skal have ekstraordinær banepleje og have længere hviletid i mellem hver kamp, hvorfor nogle kampe må flyttes til andre baner, som ikke opfylder DBU's krav.

I projektet indgår også lysanlæg, ligamål, scoretavler, spillerkabiner og et nyt hegn omkring banen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?