24. september 2021
For personer med svær overvægt er det især et problem, at langt størstedelen tager på igen, efter et ellers succesfuldt vægttab. Indtil nu har der ikke været en veldokumenteret undersøgelse af hvilken behandlingsmetode der er bedst til at fastholde et sundt vægttab.
For personer med svær overvægt er det især et problem, at langt størstedelen tager på igen, efter et ellers succesfuldt vægttab. Indtil nu har der ikke været en veldokumenteret undersøgelse af hvilken behandlingsmetode der er bedst til at fastholde et sundt vægttab.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forskere: Sådan fastholder man et vægttab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere: Sådan fastholder man et vægttab
Vestegnen - 14. maj 2021 kl. 18:23

Nu er forskere fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital klar med et nyt, opsigtsvækkende studie, der udgives i verdens mest citerede medicinske tidsskrift The New England Journal of Medine.

I studiet påviser forskerne for første gang, hvordan det er muligt for personer med svær overvægt at fastholde vægttabet ved at teste fire forskellige typer behandling efter et diæt-induceret vægttab, fortæller professor MSO Signe Torekov ved Biomedicinsk Institut.

Ny viden

Sammen med sin forskergruppe og forskergruppen på Hvidovre Hospital har hun i et klinisk lodtrækningsforsøg påvist en meget effektiv behandling efter et diæt-induceret vægttab, hvor man kombinerer moderat-til-intensiv motion med fedmemedicin, som hæmmer appetitten (en analog til det appetit-hæmmende hormon GLP-1).

- Det er ny viden, som læger, diætister og fysioterapeuter kan bruge i praksis. Det er den evidens, vi har manglet, forklarer Signe Torekov.

- Problemet er, at man kæmper mod kraftige biologiske processer, når man gennemgår et vægttab. Appetitten øges samtidig med at energiforbruget nedsættes, og det modarbejder vedligeholdelsen af vægttabet. Vi har et appetitstimulerende hormon, der stiger kraftigt, når vi taber os, samtidig med at niveauet af appetithæmmende hormoner falder kraftigt. Desuden kan et vægttab sætte gang i et tab af muskelmasse, mens kroppen nedsætter energiforbruget. Når fokus i fedmebehandling så har været på, hvordan man taber sig, og ikke hvordan man fastholder et vægttab, er det rigtig svært at gøre noget ved sin situation på længere sigt, siger Signe Torekov, der har stået i spidsen for studiet.

Effektiv kombinationsbehandling

I forsøget deltog 215 danskere med svær overvægt og lavt kondital. Først fulgte alle deltagere et otteugers forløb med en lavkaloriediæt, hvor de tabte sig omtrent 13 kg, hvilket gav væsentlige sundhedsforbedringer med fald i blodsukkerniveau samt blodtryk.

Derefter blev deltagerne ved lodtrækning inddelt i fire grupper. To af grupperne fik placebomedicin, mens de to andre grupper fik fedmemedicin.

Blandt de to placebogrupper skulle én gruppe følge et motionsprogram på minimum 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet eller en kombination af disse om ugen, mens den anden gruppe ikke skulle ændre deres vanlige niveau af fysisk aktivitet.

De to grupper, der fik fedmemedicin, blev opdelt på samme måde, i en gruppe med og en gruppe uden motionsprogram.

Alle deltagerne i studiet blev vejet månedligt og modtog kost og diæt-vejledning med fokus på sund vægttab i overensstemmelse med vejledningen fra de danske sundheds- og fødevarestyrelser.

Efter et år viste det sig, at både motionsgruppen alene og fedmemedicinsgruppen alene kunne vedligeholde vægttabet på 13 kg samt bibeholde sundhedsforbedringerne, mens placebogruppen havde taget halvdelen af vægttabet på igen med forværring af alle risikofaktorerne for eksempelvis udvikling af type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Gode nyheder

- Det er rigtig gode nyheder for folkesundheden, at et væsentligt vægttab kan vedligeholdes med fysisk træning i omtrent 115 min om ugen baseret på især cykling ved høj intensitet. Og at man ved at kombinere det med fedmemedicin kan få dobbelt så god effekt som hver af enkeltbehandlingerne, siger Signe Torekov.

Med studiet håber forskerne nu, at personer med svær overvægt sammen med deres behandler kan få en ramme for at vedligeholde vægttabet, siger Signe Torekov.

Stemmer du til kommunalvalget i år?