14. april 2021
Blandt andet Heerup Museum er med i forløbene Kulturvitaminer.
Blandt andet Heerup Museum er med i forløbene Kulturvitaminer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlænger stor aftale: Et bedre liv med kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlænger stor aftale: Et bedre liv med kultur
Vestegnen - 05. marts 2021 kl. 06:47

Rødovre Kommune har sammen med otte andre kommuner underskrevet en kulturaftale om Kulturmetropolen, som skal give borgerne flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud. Også Albertslund og Ishøj er en del af Kulturmetropolen.

Det er tredje gang, at Rødovre underskriver aftalen om Kulturmetropolen, som denne gang løber frem til 2024. Kommunerne lægger op til et større kulturelt samarbejde, hvor man på udvalgte områder kan samle kræfter inden for musik, ungekultur og som noget nyt indsatsområdet »Et bedre liv med kultur«.

- Når vi samarbejder på tværs af kommuner, har vi flere muskler og kompetencer at trække på, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget i Rødovre Lene Due.

F.eks. har Rødovre Kommune afprøvet pilotprojektet »Kulturvitaminer i Rødovre«, som Kulturmetropolen har været med til at kvalificere, og som de øvrige kommuner i Kulturmetropolen nu kan lade sig inspirere af.

- Der er et stort potentiale i at koble kultur og fritid med sundhedsområdet. Flere undersøgelser peger på, at kultur kan forbedre borgernes livskvalitet - både fysisk og mentalt. Det har vi prøvet af med succes i Rødovre, siger Lene Due.

Kulturvitaminer er et »Kultur på recept-forløb«, som med stor succes er blevet udbredt både i Danmark, Sverige og England. Her deltager borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, i et forløb med kulturoplevelser, som f.eks. fælleslæsning- og sang. Det fungerer som en katalysator til at opnå mere livsglæde, energi og selvtillid, så det bliver lettere at klare hverdagens udfordringer og komme i job.

I Rødovre har de borgere, som har deltaget i et otte ugers forløb, haft stor gavn af Kulturvitaminer og har blandt andet opnået bedre trivsel, motivation og livsmod.

Forløbene er udviklet af Rødovre Bibliotek, Vestbad, Rødovre Musikskole (i samarbejde med Rødovre Korskole og Copenhagen Phil), Heerup Museum, Lokalhistorisk Samling og Oplevelsescenter Vestvolden.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?