8. juli 2020
Livredderne fra Trygfonden Kystlivredning er hver dag fra klokken 10-18 på Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Ishøj Strand og Hundige Strand.
Livredderne fra Trygfonden Kystlivredning er hver dag fra klokken 10-18 på Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Ishøj Strand og Hundige Strand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første dag på stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første dag på stranden
Vestegnen - 26. juni 2020 kl. 16:38
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vandet ved Brøndby Strand er fredag 24 grader varmt. Og lufttemperaturen er officielt på 21 grader - men naturligvis meget højere, hvis man steger i solen.

Så det var en passende dag, at de specialuddannede kystlivreddere fra Trygfonden Kystlivredning startede badesæsonens indsatser i Strandparken.

Livredderne er på vagt hver dag fra kl. 10-18 frem til den 19. august, hvor de vil passe på badegæsterne og informere om badesikkerhed. Livredderne er på plads på Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Ishøj Strand og Hundige Strand.

På strandene gælder det som alle andre steder, at man skal holde god afstand til hinanden. Derfor er livredderne blevet trænet i at tage de rette forholdsregler, ligesom livreddertårnet er forsynet med det nødvendige udstyr, som livredderne får brug for, når de skal træde til med hjælp til badegæsterne.

Som vanligt er livredderne klar med alt fra gode råd om revlehuller til fralandsvind, og de har førstehjælpsudstyret parat til både mindre behandlinger og redningsaktioner, hvor personer er i livsfare.

- Vi håber, at vejret er med os, så alle, der nyder sommeren i Danmark i år, kan komme ud og opleve de danske strande, når de er bedst. I Danmark er vi omgivet af vand, og det betyder, at det er vigtigt at lære at svømme og begå sig sikkert i vandet og kunne træde til, hvis andre har brug for hjælp. Hvis man endnu ikke kan svømme eller har børn, der skal til at lære det, er det oplagt også at bruge strandturene til at øve sig, siger René Højer, programchef i Trygfonden.

- Livredderne er en ekstra sikkerhed på strandene, for uanset hvor rutineret en svømmer man er, kan man komme i vanskeligheder. Derfor bruger livredderne også størstedelen af deres tid på forebyggende indsatser, som både handler om at tale med badegæsterne og give gode råd og om at gribe ind, hvis de ser noget i vandet, der potentielt kan udvikle sig til en farlig situation, tilføjer René Højer.

På strandene markerer livredderne med to rød-gule flag i vandkanten det område, hvor de holder særligt øje, og hvor det derfor er mest sikkert t bade.

- Livredderne har konstant øje på, hvad der foregår i området mellem flagene, så hvis man kommer i nød, er der størst chance for, at det hurtigt bliver opdaget, hvis man bader der. Man kan altid signalere til livredderne ved at vinke, hvis man har brug for hjælp, men det er ikke altid, at man er i stand til det, og derfor opfordrer vi altid til at bade i det afgrænsede område, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i Trygfonden Kystlivredning.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?