15. oktober 2019
Patricia Richardt blev er blevet ramt af kontanthjælpsloftet den 1. oktober. Hun har ikke formået at komme videre med uddannelsen som kontorassistent, efter han hele familien blev ramt af en trafikulykke sidste år, som de stadig døjer med efterveerne af. Foto: Mik
gallery icon

Se billedserie

Patricia Richardt blev er blevet ramt af kontanthjælpsloftet den 1. oktober. Hun har ikke formået at komme videre med uddannelsen som kontorassistent, efter han hele familien blev ramt af en trafikulykke sidste år, som de stadig døjer med efterveerne af. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først ramte ulykken Patricia - så kontanthjælpsloftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først ramte ulykken Patricia - så kontanthjælpsloftet

Patricia Richardt er en af borgere i Ishøj, der fra 1. oktober blev ramt af kontanthjælpsloftet.

Opdateret 02. december 2016 kl. 11:16
Vestegnen - 30. november 2016 kl. 11:18
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nisselandskabet er så småt kommet frem, og julen er ved at finde vej ind i hjemmet hos 32-årige Patricia Richardt, der bor med kæresten Nicolaj og deres to børn Milas på seks år og Maico på fire år. Men julen er en dyr tid, og til forskel fra de senere år, bliver økonomien i julen i år for Patricia Richardt og familien, der bor i lejligheden i bebyggelsen Vildtbanegård i Ishøj. For Patricia Richardt er en af de flere end 300 borgere i Ishøj Kommune, der fra den 1. oktober blev ramt af kontanthjælpsloftet.

arrow Læs også: Tøj, mad og legetøj: I Ishøj hjælper man sin næste

Det er ikke, fordi hun ikke vil i job, at hun er på kontanthjælp, men fordi hun ikke er parat til at tage et job.

»Jobcenteret mener, jeg har godt af at komme ud og opleve noget nyt og andet end bare at sidde herhjemme. Jeg har ikke selv bedt om at være på kontanthjælp, jeg vil have et job. Men der kommer til at gå lang tid, og jeg kan ikke rykke mig hurtigere, end jeg gør. Jeg er nødt til at vente, andet kan jeg ikke,« siger Patricia Richardt.

Tragisk ulykke

Årsagen til det kommer her.

I september sidste år var Patricia Richardt og familien på vej hjem fra en fødselsdag, da tragedien rammer. De kommer ud for en trafikulykke, og bliver så hårdt ramt, at det nu får betydning for familiens økonomi. Patricia Richardt brækker kæben og får trykket sine ribben, mens kæresten Nicolaj får hjernerystelse og bliver ramt af piskesmæld og bliver fyret fra sit job som malersvend, mens børnene også kommer til skade, og den yngste søn Maico er blevet rygmarvsskadet fra hoften og ned, men har lidt følelse i benene. Men han sidder i kørestol, har handicaphjælper døgnet rundt og sover med respirator om natten.

Ulykken og de efterfølgende bekymringer har taget hårdt på Patricia Richardt, som ikke er mentalt klar til at komme i job nu. Hun går til psykolog hver 14. dag, og nogle dage er det en kamp at komme op om morgenen. »Jeg har det psykisk dårligt og føler mig ikke klar til at komme ud og arbejde. Jeg har for meget om ørerne i hverdagen, og på mine dårlige dage har jeg svært ved at komme ud af sengen. Der er det kun ungerne, der sørger for, at jeg kommer op og af sted. Jeg er jo tvunget til det. Men nogle dage har jeg ligget og tudet og virkelig frygtet at ramme en depression, så jeg ikke kunne komme op igen, og jeg orker ikke at gøre det huslige,« fortæller Patricia Richardt.

Få måneder før ulykken var hun blevet færdig med et grundforløb som kontorassistent, og da ulykken fandt sted var hun i gang med at søge efter en lærerplads, og derfor modtog hun kontanthjælp.

Hendes kæreste Nicolaj mistede sit job efter ulykken og har siden fået godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Det svarer til, at han får det samme, som hvis han havde været i job. Men godtgørelsen udløber 31. december, hvorefter han skal på dagpenge. Når Patricia Richardt samtidig er ramt af kontanthjælpsloftet, bliver familien økonomisk hårdt ramt, når det nye år kommer.

»Allerede nu forsøger vi at spare penge, og vi har ubetalte regninger, vi ikke har råd til. Men 1. januar er vi rigtigt på skideren. Vi bliver nødt til at overleve og prioritere, men Nicolaj tror ikke på, at han igen kommer ud og arbejde som maler,« siger Patricia Richardt, som siger, at de er i gang med at forhøre sig, om de kan få forlænget udbetalingen til Nicolaj.

Hun vil dog ikke forsøge at spå om, hvordan det kommer til at gå, hvis ikke det lykkes.

»Vi tør slet ikke tænke tanken. Hvis jeg tænker så meget over den dårligere økonomi, vil jeg ryge så langt ned. Jeg kan godt undvære mad noget tid, bare ungerne får mad. Det er især alle spekulationerne og usikkerheden, der er forfærdelig,« siger hun.

Hjælper som næstehjælper

Både efterveerne af ulykken og udsigten til endnu dårligere økonomi påvirker familien meget i hverdagen, Psykologen hjælper Patricia Richardt til at se frem ad.

»Psykologen husker mig på, at jeg er nødt til at være realistisk og lige nu sidder Maico i kørestol, og sådan er det,« siger Patricia Richardt, der på trods af modgangen, tror på, at familien nok skal komme på rette spor igen.

For at få noget positivt i hverdagen bruger Patricia Richardt tid på at engagere sig i Næstehjælperne i Ishøj, hvor hun også har fået hjælp med blandt andet noget tøj fra tøjkælderen.

»Jeg hjælper, når jeg har overskud til at hjælpe, og jeg føler det som et frirum, at jeg kommer ud blandt andre, der også er ramt på økonomien. Jeg synes, det er forfærdeligt, at så mange har behov for hjælp med mad og tøj. Jeg får lidt kuldegysninger, og det er ikke sjovt at se,« siger hun.

»Men det er fantastisk, at så mange træder til og vil hjælpe. Jeg har aldrig set Ishøj som en god by, men det har godt nok ændret sig, og jeg er lidt stolt af min by,« siger Patricia Richardt, som går ind til julemåneden med troen på, at det nok skal gå godt i behold.

»Nu prioriterer vi julen, så børnene får en god oplevelse. Men det kan da godt være, at vi ikke både skal have and og flæskesteg, som vi plejer, men det hele skal nok gå,« siger Patricia Richardt.

Sådan beskriver Patricia Richardt ulykken
»Vi er på vej hjem fra en fødselsdag og kører på motorvejen ved Greve. Det var Nicolaj, der kørte. Jeg får et blackout og kan ikke huske, hvad der er sket. Politiet siger, at det er startet med en soloulykke, og så er der efterfølgende en eller flere biler, der er kørt ind i os. Men vi ved ikke, hvad der skete præcist. Og det er forfærdeligt, at jeg ikke ved det.«