18. oktober 2018
M4-broens kraftige stålskelet bærer banen over Vallensbækgrenen i Ishøj. Foto: Banedanmark
gallery icon

Se billedserie

M4-broens kraftige stålskelet bærer banen over Vallensbækgrenen i Ishøj. Foto: Banedanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flotte luftfotos: Ny jernbane tager form

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flotte luftfotos: Ny jernbane tager form
Vestegnen - 02. maj 2018 kl. 16:44
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her i foråret er man i gang med testkørsler på den nye jernbane København-Ringsted, der skærer igennem Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød.

Samtidig følger Banedanmark anlægget af den nye jernbane tæt - også ved at optage luftfotos med jævne mellem. Senest i april, hvor man har taget en række flotte billeder, der kan ses i billedgalleriet til artiklen.

Banedanmark har allerede foretaget en række testkørsler i april, og der vil komme yderligere testkørsler i slutningen af maj.

Banedanmark tester med lav hastighed - op til 40 kilometer i timen - og benytter et dieseltog. I løbet af sommeren forventer man at tage kørestrømsanlægget i brug, og her fortsætter testene med et elektrisk tog.

Da den nye bane er en højhastighedsbane, vil der også blive lånt tog fra udlandet til testkørslerne. De skal sikre, at banen er helt klar til de høje hastigheder, som togene i fremtiden skal kunne køre med. Banedanmark øger gradvis hastigheden og i løbet af efteråret, vil togene kunne nå en hastighed på 250 kilometer i timen, som banen er bygget til.

Indtil videre har der kun kørt arbejdskøretøjer på banen, men det ændrer sig nu, hvor testkørslerne starter. Det får Banedanmark til at advare.

»Desværre ved vi fra vores andre baner, at alt for mange sætter livet på spil og krydser sporene på steder, hvor det ikke er tilladt. Det er altid farligt, men i forbindelse med testen af den nye bane er der nogle forhold, som gør det særligt farligt at krydse eller færdes på banen,« siger Banedanmark og tilføjer:

»Togene kan komme på alle tidspunkter af døgnet, og der er derfor ingen »sikre« tidspunkter at krydse banen på. Et tog kan ikke undvige og er længe om at bremse. Falder du, når du krydser skinnerne, så kan toget ikke styre udenom. Desuden vil toget, særligt ved høj hastighed, skulle bruge mange hundrede meter på at bremse. Under testene kører togene meget stærkt. Et tog, der kører 250 kilometer i timen, tilbagelægger 70 meter på et sekund. Selvom toget ser ud til at være langt væk, så kan det altså hurtigt nå hen til din position.«

Selvom det altid er en rigtig dårlig idé at krydse skinnerne på steder, hvor det ikke er tilladt, så er det meget risikabelt på den nye bane. Det kan desuden være yderst ubehageligt for lokomotivføreren at opleve folk i og omkring sporene, da hun eller han ikke har mulighed for at undvige eller bremse. Det kan således også påvirke det psykiske arbejdsmiljø for lokomotivførerne, når man krydser sporene på steder, hvor man ikke må.

»Skænk derfor hende eller ham en tanke, og vælg den nærmeste krydsende sti eller vej,« lyder opfordringen fra Banedanmark.

Går alt efter planen, vil den nye jernbane åbne i 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk