19. marts 2019
Flere skud er lørdag blevet affyret mod en gruppe mennesker i Rødovre.
Flere skud er lørdag blevet affyret mod en gruppe mennesker i Rødovre.
Foto: Mathias Øgendahl/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere skud affyret mod gruppe ved legeplads i Rødovre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere skud affyret mod gruppe ved legeplads i Rødovre

Et stort antal skud er affyret i et boligområde i Rødovre vest for København. Ingen er endnu anholdt.

Opdateret 02. juni 2018 kl. 20:33
Vestegnen - 02. juni 2018 kl. 16:12
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stort antal skud er affyret ved en legeplads i et boligområde i Rødovre ved København.

Vagtchef Brian Munck bekræfter, at der er affyret flere skud. Der er ifølge Brian Munck ingen meldinger om ramte.

arrow Læs også: Politidirektør efter skyderier: Vi skal nok få fat i gerningsmændene

Ifølge vagtchefen blev skuddene affyret mod en gruppe mennesker ved Maglekær i Rødovre, der ligger nær krydset Roskildevej og Avedøre Havnevej. På vejen Maglekær ligger en gruppe boligkomplekser, og der er en legeplads.

- Der befinder sig en gruppe af mennesker i det her legepladsområde. Det er vidnerne på stedets opfattelse, at det er den gruppe af personer, der bliver skudt efter, siger vagtchefen.

Lørdag aften oplyser politiet i en pressemeddelelse, at der er fundet tegn på, at der blev affyret 11 skud ved episoden, der fandt sted lidt efter klokken 15.

Politiets efterforskning tyder på, at en mørkklædt mand steg ud af en Audi A6 Stationcar og afgav skuddene mod en gruppe mænd, der opholdt sig i området.

Herefter kørte bilen fra stedet. Lidt senere blev en lignende bil fundet udbrændt på Banefløjsstien nær Husum Station, og politiet undersøger nu, om det er flugtbilen.

Politiet fortæller, at det lørdag aften er for tidligt at sige, hvad der er motivet bag skyderiet.

Lørdag eftermiddag har politiet undersøgt området med hjælp fra hunde, og politiet taler med vidner, som har overværet skyderiet. Politiet hører gerne fra vidner, som har oplysninger om episoden eller bilen.

Ingen er endnu anholdt.

- Men efterforskningen giver os en retning, men det er for tidligt at sige, hvilken persongruppe vi søger, og om det er banderelateret. Alle muligheder er på bordet, siger Brian Munck.

Politiet efterlyser desuden oplysninger om de mænd, som blev skudt imod, og det opfordrer til, at de henvender sig til politiet.

arrow Visitationszoner efter skyderier
08. juni 2018 kl. 16:57 Opdateret: kl. 16:57
arrow Politi til gerningsmand bag skud: Meld dig selv
08. juni 2018 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:46
arrow Melding om nyt skyderi på Vestegnen
08. juni 2018 kl. 00:47 Opdateret: kl. 06:26