30. maj 2020
Nr. 14 Jaime Kosiorek blev kåret som bedste spiller. Foto: Lars Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Nr. 14 Jaime Kosiorek blev kåret som bedste spiller. Foto: Lars Rasmussen
Foto: LSR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fantastisk comeback sikrede bronze

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fantastisk comeback sikrede bronze
Vestegnen - 24. februar 2020 kl. 07:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved Final-4, som er afslutningen på landspokalturneringen, skulle Brøndby Volleyball Klubs kvinder i weekenden spille om bronzemedaljer, efter de om fredagen havde tabt en tæt semifinale til de evige rivaler fra Holte IF.

At metallet var af en anden farve end de eftertragtede guldmedaljer, gjorde dog ikke motivationen mindre, så efter en skidt start, rejste Vestegnspigerne sig og sikrede sig bronzen i endnu en spændende 5-sæts kamp.

Modstanderen var Gentofte Volley, som havde tabt deres semifinale til ASV Elite og de var mindst lige så motiverede for at løbe af med sejren, og det var også dem der kom bedst fra start. De lagde ud med et højt servepres, som Brøndby havde meget svært ved at kontrollere. Det resulterede i et par serveesser, samt nogle Brøndby angreb, som var fuldstændigt uden den nødvendige power. Gentofte kom på 9-3 og selv om Brøndby så småt begyndte at få styr på modtagningerne, var det først mod slutningen af sættet, at det for alvor havde den ønskede effekt i angrebet. Især steppede Jaime Kosiorek, som efterfølgende fik TimeGruppen prisen som bedste spiller, op og vandt sine fem sidste angreb i sættet. Alina Sode stemplede ligeledes ind med nogle gode angreb og Sofia Bisgaard, som ellers var ønsket sparet en del i angrebet, som følge af en tommelfinger der blev forstuvet i fredagens kamp, nåede at vinde et par angreb. De gode muligheder for angreb blev grundlagt af en god servestime fra Julie de Blanck, efter Brøndby havde overlevet Gentoftes første sætbold ved 24-17. Julie de Blancks serv tog fuldstændig brodden af Gentoftes angreb og gav tilsvarende bedre muligheder på egen side og med en stime der gik fra 18-24 til 23-24, var Brøndby således tæt på, men det lykkedes Gentofte at tage sættet med 25-23 på deres syvende sætbold.

Igen i andet sæt fik Gentofte bragt Brøndby i problemer med et godt servepres og de fik deres største føring ved 19-13, og selv om jaime Kosiorek stadig var effektiv i angrebet, var det ikke nok til for alvor at lukke hullet og Gentofte tog sættet med 25-21.

Mod slutningen af andet sæt havde Brøndbys libero Laura Kjelstrup for alvor fået styr på modtagningen og de gode takter fortsatte i tredje sæt og resten af kampen. Duellerne bølgede frem og tilbage og de to hold skiftedes til at tage marginale føringer. Sofia Bisgaard var nu for alvor taget med i angrebet og hun leverede en pragtpræstation ved at vinde hele elleve angreb i tredje sæt. For Brøndby var det med ryggen mod muren da Gentofte gik på 22-19 og dermed kun var tre point fra sejren, men nerverne holdt og Brøndby lukkede hullet til 22-22 og fik i rotationen efter sin første sætbold ved 24-23, men der skulle endnu tre dueller til før Brøndby kunne tage sit første sæt med 26-24.

I fjerde sæt holdt Brøndby en mindre føring gennem hele sættet. De to centerspillere Julie de Blanck og Mette Breuning arbejdede godt i blokaden og Laura Kjelstrup og Alina Sode havde godt styr på forsvaret. Hæver Eva Bang fordelte boldene fornuftigt og Brøndby kunne med 25-22 sende kampen i fem sæt.

Julie de Blanck sørgede med en god serv for at give Brøndby en god start med en 4-0 føring og ved sidebyt var føringen øget til 8-3. Gentofte virkede frustreret og lavede uprovokerede fejl og et rødt kort i forbindelse med en fejlagtig anmodning om en tredje time-out gav Brøndby et ekstra point til stillingen 12-5 og selv om Gentofte i deres sidste rotation havde en god stime frem til 14-10, Kunne Brøndby slutte kampen med 15-10 og dermed få bronzemedaljerne hængt om halsen efter et fantastisk comeback.

Allerede torsdag skal Brøndby i kamp igen, når de på hjemmebanen i Stadionhal 1, møder VK Vestsjælland i den første kamp i DM kvartfinalen, som spilles bedst af tre kampe.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?