25. maj 2019
Flygtninge har nu kun krav på en midlertidig bolig, har man besluttet i Greve.
Flygtninge har nu kun krav på en midlertidig bolig, har man besluttet i Greve.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får boliger på samme vilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får boliger på samme vilkår
Vestegnen - 14. maj 2019 kl. 06:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flygtninge skal ikke have særbehandling, når Greve Kommune tildeler boliger via kommunens akutte boliganvisning.

Flygtninge i Greve skal nu opfylde de samme kriterier som alle andre borgere, hvis de skal have en akut bolig gennem kommunes boliganvisning. Det har byrådet besluttet.

- Nu stiller vi alle lige, og flygtninge har ikke længere en særlig ret til at komme på akutlisten. Det er fair for alle, siger Morten Dahlin, formand for integrations-, beskæftigelses- og ungdomsudvalget i Greve.

Tidligere har flygtninge automatisk fået en plads på ventelisten, men efter 1. marts i år har nyankomne flygtninge altså kun krav på en midlertidig bolig, indtil de selv kan skaffe sig en permanent bolig.

De nye vilkår er blevet mulige på baggrund af finanslovsaftalen, hvor flygtninge ikke længere har et retskrav på en permanent bolig.

Kriterierne for at komme på kommunens akutte boliganvisning er blandt andet »sociale problemer, som skal være betydelige og påtrængende som følge af en pludseligt opstået og uforudsigelig hændelse.«