16. september 2019
Der skal nu vælges pendlerrepræsentanter for Køge Bugt-banen og Taastrup-banen.
Der skal nu vælges pendlerrepræsentanter for Køge Bugt-banen og Taastrup-banen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få indflydelse på S-toget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få indflydelse på S-toget
Vestegnen - 11. september 2019 kl. 06:53
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der afholdes valg til pendlerrepræsentant på det meste af S-togsnettet i Storkøbenhavn, er det muligheden for, at du kan få indflydelse på mange menneskers hverdag.

Mange tusinde rejsende benytter dagligt S-toget og nu skal der vælges eller genvælges S-togsrepræsentanter til, i samarbejde med DSB, at varetage pendlernes interesser.

Det er også muligt at bidrage til arbejdet som suppleant for en af pendlerrepræsentanterne.

Der skal vælges pendlerrepræsentanter på blandt andet strækningen mellem København og Køge - altså Køge Bugt-banen (linje A), og strækningen mellem Valby og Høje Taastrup - altså Taastrup-banen (linje B).

Det sker på generalforsamlingen, der finder sted onsdag den 25. september kl. 17 på Københavns Hovedbanegård, Banegårdspladsen 7, 1577 København V.

Mødet er åbent for alle, men af logistiske årsager skal man tilmelde sig på forhånd enten per mail til pendlersamarbejde@dsb.dk eller på Facebook, hvor der er slået en invitation op i den fælles Facebook-gruppe med navnet "S-tog pendlere".

Seneste frist for at tilmelde sig generalforsamlingen er den 20. september.

Kandidater til valget til pendlerrepræsentant til en strækning skal anmelde deres kandidatur senest den 20. september via pendlersamarbejde@dsb.dk. Valgperioden er to-årig, og hvervet som talsmand er frivilligt og ulønnet. Det er et krav, at man selv er aktiv pendler på den pågældende strækning.
Det forklarer informationschef i DSB Tony Bispeskov, der er ansvarlig for dialogen med pendlerrepræsentanterne:

- Formålet med samarbejdet mellem DSB og S-togspendlerne er, at vi sammen kan arbejde for at gøre togturen endnu mere attraktiv med særligt fokus på pendlerne og deres hverdag, siger han.

DSB afholder jævnligt møder og et årligt større træf for alle pendlerrepræsentanter, hvor de møder nøglepersoner inden for transportsektoren. En pendlerrepræsentant optræder til tider også i medierne som talerør for pendlerne.