4. august 2020
Får bliver klippet en eller to gange om året. Billedet her er fra en fåreklipning i Vikingelandsbyen i Albertslund.
gallery icon

Se billedserie

Får bliver klippet en eller to gange om året. Billedet her er fra en fåreklipning i Vikingelandsbyen i Albertslund.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ulden affære på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ulden affære på Vestegnen
Vestegnen - 12. januar 2020 kl. 06:57
Af AF Maria Ojantakanen, Naturvejleder i Vikingelandsbyen i Albertslund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Får er fantastiske - og de kan opleves i mange grønne områder rundt om på Vestegnen.

Januar er en fantastisk måned! Den kan byde på de smukkeste solskinsdage, hvor vi rigtig kan mærke hvordan vores krop suger til sig af solens livgivende stråler og hvordan humøret på mirakuløs måde bliver højt, alene på grund af lyset. Men også de tilsyneladende triste dage; de grå, de dystre, ja, selv de regntunge, er der noget særlig ved.

Det er nemlig noget helt særligt i som menneske, at tage tøj på, som kan holde vejret stand - at mærke, at selv her, i det kolde Nord, kan vi overleve - ligesom vi har kunnet det, i årtusinder.

Sørg for et godt, behageligt tøjlag tættest til kroppen - selv er jeg meget glad for de absolut ufikse men uendeligt behagelige, lange underbukser som går lidt ned over lårene. Så en god trøje; et par bukser og en jakke der kan modstå lidt vind; sko der et til at trave i. Og til sidst; det uldne halstørklæde og måske hue og vanter - den der skønne luksus af materialer som svøber os ind i et varmt lag og holder vind, kulde og fugt fra kroppen.

Prøv at lægge dagens vandretur forbi et af de områder tæt på dig, hvor kommunen bruger får til at græsse arealerne ned. Du har helt sikkert set dem; snesevis, måske hundrede hvide pletter mod de grøn-grå-gullige marker; uforstyrrede, dovent gumlende, hvis lammene er små, sprælskt tumlende, flokke med husdyr, der støt og roligt passer sit, mens de slår vores græs, gror vores tøj og spiser sig fede til vores kommende måltid. Får er fantastiske!

Mad og uld

Oldtidens mennesker var dybt afhængige af fåret og uldens egenskaber, og på senere tid, er man selv i performance-orienteret sport begyndt at få øjnene op for uld.

Grundet uldfibrenes struktur, er uld utroligt isolerende; den holder på varmen i koldt vejr, men virker kølende i varmt vejr. Uld kan optage helt op til 30-40% vand uden at føles vådt! Det er sved- og lugtabsorberende, plet- og snavsafvisende og naturligt flammehæmmende. For den klimabevidste vandrer, er det også rart at vide, at uld er fuldstændigt naturligt at dyrke, ikke tilfører nogen kemikalier på naturen og er biologisk nedbrydeligt. What's not to like?

Det meste af den uld vi finder i vores tøj i dag, er kartet og strikket. Uldproduktionen har i lang tid rettet sig mod mere bløde fibre, hvilket gør at moderne uld er blødt og lækkert. I gamle dage lagde man i stedet vægt på holdbarhed - da kunne man fremstille stof, der nærmest ikke var til at slide op, helt uden brug af kunstfibre.

I dagens Danmark, kan man dele fåreholdene op i mælk-, kød- eller uldfår.

Jo, der findes faktisk landmænd som producerer fåremælk - alligevel, er mælkefår dem man har mindst held med at spotte lokalt.

Når de fleste af os skal fremkalde et indre billede af et får, ser vi nok for os noget hvidt og uldent, ligesom dem på Lambi-pakkerne. Det er typisk kødfår. De er en yngre type får, som er udviklet for at imødekomme moderne behov; meget kød og en uld der kan beredes og spindes af maskiner. Lammekød er faktisk den tredje mest spiste kødtype i verden - og kan spises af alle folk, uanset folkeslag og religion.

Spot et uldfår

Nogen gange, og især i januar, kan man være heldig at se får der ser lidt anderledes ud; mere viltre og langhårede.

Det er såkaldte uldfår, og den gruppe omfatter den oprindelige nordiske fåretype; det nordiske korthalefår. Korthalefår har ofte mange andre farver end hvid, men det vigtigste ved dem er, at de naturligt har to forskellige slags uld: dækhår og underuld. Dækhårene består af lange, stærke fibre og giver de gamle fåretyper et pjusket ydre; som en afghanerpels. I gamle dage, hvor alt skulle laves med håndkraft, var det dækhårene som gav uldtøjet sin slidstyrke. Men under dækhårene, gemmer underulden sig; blød, isolerende og vandafvisende.

Næsten alle får har brug for menneskets hjælp, for at få frakken af efter vinter. Ulden bliver klippet en eller to gange om året - typisk i foråret og efteråret - og sommetider bliver publikum inviteret med på en kigger. Hold øje med kommunens annoncer eller dit lokale naturcenter når vi er kommet lidt ind på året - det er spændende at opleve, og man kan næsten se fårenes lettelse ved at komme af med den tunge vinteruld! Desværre, bliver det meste af den uld der klippes i Danmark i dag, bare smidt ud. Man kan håbe, at vi snart bliver bedre til at bruge denne enorme ressource, i stedet for at lade den gå til spilde!

Fåret kom til Danmark sammen med jordbruget. Men i Mesopotamien fandt man ud af at domesticere fåret allerede 9-11.000 år f.Kr, hvilket gør fåret til vores ældste tamdyr efter hunden! Sjovt nok, havde de tidligste får ikke meget underuld - der gik et par tusind år før man fandt ud af, at den var værd at avle på!

Får holder naturområder

På overdrev, hede, og strandområder - områder som man ikke ønsker skal springe i skov - bruges får i dag til at holde bevoksningen nede. Et får kan gå næsten overalt, og med sit smalle hoved når det nemt ind mellem grene og stængler og kan få fat på blade og friske små skud helt tæt på jordoverfladen. Et problem i dagens Danmark er planter der ikke hører naturligt hjemme her og som har det med at tage over på bekostning af mange andre. Bjørneklo er et godt eksempel. Får kan bruges til at holde invasive arter nede, fordi de er meget selektive i hvad de spiser og derfor kan lære at gå specifikt efter bestemte planter.

Får er meget venlige overfor mennesker, men gå alligevel ikke ind til dem i indhegningen med mindre du er helt sikker på, at du må. Der kan nemlig også være en vædder i flokken, og de kan være meget territoriehævdende!

Når du går din tur, kan det ske, at du finder folden tom. Nogen steder, sætter man nemlig fårene på stald mellem jul og april. Men så kan du gå ind i folden og kigge efter uldtotter der har fastnet i krat eller hegn. Dem kan du tage dem med hjem og filte noget fint som et lille minde fra gåturen.

Selv en lille uldtot kan blive til et lille får, bare med hjælp af et par tændstikker. Men har du fået fat i lidt mere uld, kan du forme den til en kugle og så filte den i form, gennem at dyppe den i varmt sæbevand og trille den mellem hænderne. Måske vil du farve kuglerne med hvad du alligevel har hjemme; løgskaller, enebær fra krydderihylden, kaffe - eksperimenter dig frem. Uld tager nemlig gerne imod farve - den skal varme op sammen med vandet og så simre lidt under kogepunktet et stykke tid indtil farven er frigivet og har sat sig fast.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?