6. december 2020
Buslinje 500S skal have et gevaldigt løft. Det varer dog nogle år, før passagererne får glæde af forbedringerne. Nu ventes opgraderingen først færdig ved udgangen af 2024.
Buslinje 500S skal have et gevaldigt løft. Det varer dog nogle år, før passagererne får glæde af forbedringerne. Nu ventes opgraderingen først færdig ved udgangen af 2024.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstra millioner til buslinje 500S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstra millioner til buslinje 500S
Vestegnen - 21. november 2020 kl. 18:27
Af Peter Erlitz

Hvidovre og Brøndby arbejder sammen om forbedringer af buslinje 500S mellem Glostrup og Avedøre Holme. Det tager tid og kommer til at koste ekstra millioner.

Kortere rejsetid og bedre stoppestedsforhold.

Det er nogle af elementerne i en opgradering af buslinje 500S på strækningen fra Glostrup Station til Avedøre Holme i Hvidovre, til en såkaldt højklasset buslinje.

Projektet er dog ikke bare sådan lige at få udført. Nu er det forventningen, at projektet først er færdigt i slutningen af 2024. Samtidig bliver projektet dyrere end forventet - prisen er nu oppe på over 50 millioner kroner.

Buslinje 500S kører mellem Ørestad og Kokkedal Station. Undervejs betjener 500S en række centrale steder i både Glostrup, Hvidovre og Brøndby. Det gælder fx Avedøre Holme, Brøndby Strand Station, Brøndby Hallen og Brøndby Stadion, samt Glostrup Station.

Millioninvesteringer

Den kommende letbane skal forbinde Vestegnen på tværs - men letbanen kommer ikke til at køre i Brøndby Strand-området og heller ikke i Hvidovre. Det har været undersøgt, om der skulle anlægges en etape 2 fra det centrale Brøndby til Brøndby Strand Station og videre mod Avedøre Holme, men i første omgang er disse planer lagt i skuffen af økonomiske årsager.

I stedet har parterne bag letbanen afsat et større millionbeløb til opgradering af buslinje 500S på strækningen fra Glostrup Station til Park Allé i Brøndby, videre ad Brøndbyvester Boulevard mod Brøndby Strand Station, og langs Gammel Køge Landevej til Avedøre Holme i Hvidovre.

Opgraderingen vil blandt andet betyde, at passagererne i myldretiderne vil kunne spare op til to minutter i rejsetid. Samtidig er det planen, at stoppesteds-forholdene skal forbedres, blandt andet med fokus på gode ventefaciliteter, digital trafikinformation og cykelparkering.

Buslinje 500S vil være en vigtig buslinje i forhold til de store udviklingsprojekter, der er på tegnebrættet i både Brøndby og Hvidovre. I Brøndby handler det blandt andet om udvikling af Sportsbyen Brøndby og Fremtidens Brøndby Strand, og i Hvidovre om en udvidelse af Avedøre Holme.

Hvidovre og Brøndby og Region Hovedstaden har søgt et tilskud fra en særlig pulje til investeringer i kollektiv bustrafik. Trafik-, bygge- og boligstyrelsen har besluttet at finansiere halvdelen af projektet, mens den anden halvdel af projektet finansieres via midler fra Hovedstadens Letbane.

Et gevaldigt løft

Det er Movia, Region Hovedstaden, Hvidovre og Brøndby kommuner, der er gået sammen om at opgradere infrastrukturen på linje 500S.

Den nye infrastruktur skal bane vej for Movias busprodukt +Way, som betyder, at busserne får signalprioritering langs ruten, at de kører i egen busbane på dele af strækningen, og at stoppestederne bygges om til stationslignende forhold med brede perroner, gode venteforhold, god tilgængelighed og et højt niveau af trafikinformation.

Formålet er at reducere trængsel, og gøre det lettere for de mange borgere i de to kommuner at komme hurtigere frem til blandt andet Glostrup Station, hvor man fra 2025 kan tage letbanen, som kommer til at køre langs Ring 3.

At 500S får et gevaldigt løft, gavner ikke bare borgerne i Brøndby og Hvidovre, men alle, som færdes på tværs af S-togslinjerne. Den forbedrede busrute knytter sig nemlig op på den kommende letbane, og det skulle gøre det attraktivt for endnu flere at bruge den kollektive trafik.

Målet er at tiltrække endnu flere passagerer til både letbanen og til den kollektive trafik generelt - hvilket vil bidrage til mindre trængsel på vejene.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?