25. april 2019
Vestegnens Politi vil gerne have oplysninger om et voldeligt gaderøveri i Glostrup.
Vestegnens Politi vil gerne have oplysninger om et voldeligt gaderøveri i Glostrup.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dreng udsat for voldsomt gaderøveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dreng udsat for voldsomt gaderøveri
Vestegnen - 26. marts 2019 kl. 13:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En dreng fik skader i ansigtet og en forstuvet finger, da han søndag aften var udsat for et gaderøveri i Glostrup.

Vestegnens Politi søger nu efter vidner og oplysninger.

Politiet blev alarmeret søndag den 24. marts kl. 19.12, og en patrulje rykkede ud.

En dreng gik gennem et stisystem ved boligområderne Granskoven og Egeskoven i Glostrup, hvor tre personer fulgte efter ham og fastholdt ham på jorden, hvor de slog og sparkede ham samt frarøvede ham hans høretelefoner.

Drengen slap med mindre skader i ansigtet samt en forstuvet finger.

To af personerne beskrives sådan:

A: Dreng på 14-16 år, ikke etnisk dansk af udseende, 170-175 cm høj. Han er spinkel i kropsbygning, brun hudfarve og talte dansk. Han var iført en sort jakke, sorte bukser, sort kasket, sort hættetrøje under jakken samt ansigtsmaskering i form af noget stof.

B: Dreng på 15-17 år, ikke etnisk dansk af udseende, 170-175 cm høj. Han var spinkel i kropsbygning, havde sort, kort hår, brun hudfarve og var iført en sort jakke samt sorte bukser.

Vestegnens Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 43861448 eller 114.