28. februar 2020
En ældre kvinde er her i Retten i Glostrup blevet dømt skyldig i ikke at have gjort noget, da hendes jævnaldrende ven/kæreste faldt bevidstløs om i et rækkehus i Ishøj.
En ældre kvinde er her i Retten i Glostrup blevet dømt skyldig i ikke at have gjort noget, da hendes jævnaldrende ven/kæreste faldt bevidstløs om i et rækkehus i Ishøj.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt: Hjalp ikke hjælpeløs mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt: Hjalp ikke hjælpeløs mand
Vestegnen - 13. februar 2020 kl. 18:51
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en højest usædvanlig sag er en ældre kvinde blevet dømt, fordi hun ikke foretog sig noget, da hendes jævnaldrende kæreste, efter at have indtaget blandt andet antipsykotiske piller, faldt bevidstløs om i et rækkehus i Ishøj.

Den ældre kvinde har nægtet sig skyldig, og har taget betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til Østre Landsret.

Dommen fra Retten i Glostrup viser, at man i mange tilfælde kan have en pligt til at handle, hvis man oplever personer, som er i øjensynlig livsfare.

Det sker med jævne mellemrum, at personer dømmes for at flygte fra en færdselsulykke uden at hjælpe andre involverede. Det er dog uhyre sjældent, at personer i forbindelse med andre hændelser dømmes for ikke at hjælpe.

Straffeloven siger dog ret klart, at hvis man undlader at hjælpe, så kan man straffes:

"Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller

2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke."

Den usædvanlige sag går tilbage til en nat i november 2018. Den ældre kvinde var hos sin jævnaldrende ven i Ishøj. Han var angiveligt i krise og havde taget en større mængde blandet medicin - og faldt efterfølgende bevidstløs om.

Den ældre kvinde forlod lejligheden uden at ringe 112.

Vestegnens Politi kom ind i sagen, da manden nogle døgn senere blev fundet død.

Efterforskningen hos politiet førte til, at anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi rejste tiltale mod den ældre kvinde for ikke at have hjulpet manden. Anklagemyndigheden mener, at det må have stået klart for kvinden, at manden var i øjensynlig livsfare, og anklagemyndigheden mener, at kvinden som minimum burde have ringet efter en ambulance.

Da sagen forleden blev behandlet i Retten i Glostrup, ønskede den ældre kvinde ikke at udtale sig, men et flertal af dommerne fandt det bevist, at den ældre kvinde ikke havde opfyldt sin pligt til at handle, da manden faldt bevidstløs om og altså var i øjensynlig livsfare.

Straffen lød på 60 dages betinget fængsel.

Det vides ikke i skrivende stund, om dommen bliver anket. Dommen fra Retten i Glostrup, der tager udgangspunkt i de konkrete omstændigheder, viser dog, at man som borger ofte kan have en pligt til at hjælpe andre, som befinder sig i øjensynlig livsfare.