21. september 2020
Kun i Glostrup har alle praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter.
Kun i Glostrup har alle praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det går fremad med lægerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det går fremad med lægerne
Vestegnen - 05. december 2019 kl. 11:07
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er blevet lettere at få en praktiserende læge tæt på sin bopæl på Vestegnen. Færre praktiserende læger på Vestegnen har nemlig lukket for tilgang, viser en ny opgørelse.

Mens samtlige læger i Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk i 2018 havde lukket for tilgang af nye patienter, så gælder det ved 2019-opgørelsen "kun" i Glostrup.

Så det går fremad, selvom der i flere kommuner stadig er en høj andel af læger, som har lukket for tilgang.

Det er Praktiserende Lægers Organisation, der har indsamlet tallene, og herfra konstaterer man, at selv om andelen af praksis, som er lukket for tilgang, er faldet, så er der stadig tale om et relativ højt niveau.

Det samlede antal praksis med lukket for tilgang kan være en indikation på, hvor godt et område er rustet til at modtage flere patienter, og en høj andel af praksis med lukket for tilgang er ofte et udtryk for, at der mangler læger i et givent område, siges det i analysen fra Praktiserende Lægers Organisation.

Læger på Vestegnen med lukket tilgang
  • Oversigten viser, kommune for kommune, andelen af
  • praktiserende læger, der har lukket for tilgang i 2019 / i 2018, og udviklingen i procentpoint fra 2018 til 2019.
  • Glostrup: 100 % / 100 % / 0 %
  • Hvidovre: 94 % / 100 % / - 6 %
  • Rødovre: 89 % / 100 % / - 11 %
  • Vallensbæk: 83 % / 100 % / - 17 %
  • Brøndby: 80 % / 93 % / - 13 %
  • Albertslund: 77 % / 79 % / - 2 %
  • Høje-Taastrup: 63 % / 75 % / - 12 %
  • Greve: 50 % / 85 % / - 35 %
  • Ishøj: 33 % / 40 % / - 7 %

Den enkelte praksis kan lukke for tilgang, når antallet af gruppe 1-pateinter pr. lægekapacitet overstiger 1.600. Alt afhængigt af, hvilke patienter den enkelte praksis har og tilhørende arbejdspres, kan den enkelte praksis vælge, om den vil have et større antal patienter end 1.600 eller lukke for tilgang af nye patienter.

Hvis en praksis har mere end 2.700 patienter, skal der dog søges om godkendelse til fortsat at have åbent for flere patienter.

Ser man på kommunerne i Vestegnens område, så er det Glostrup, Hvidovre og Rødovre, der har den største andel af praksis med lukket tilgang for nye patienter.

I bunden ligger Ishøj, hvor kun 33 procent af praksis har lukket for tilgang af nye patienter. Det er den i særklasse laveste andel på Vestegnen, viser analysen.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?