21. august 2019
En hjerneforsker på Hvidovre Hospital giver svar på, hvorfor vi glæder os til julen - eller frygter den.
En hjerneforsker på Hvidovre Hospital giver svar på, hvorfor vi glæder os til julen - eller frygter den.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor glæder du dig til jul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor glæder du dig til jul
Opdateret 25. december 2016 kl. 21:54
Vestegnen - 24. december 2016 kl. 14:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi glæder os i denne tid. Men hvorfor glæder vi os egentlig til jul? En hjerneforsker fra Hvidovre Hospital giver svaret.

Bliver du lidt varm indeni, når du ser de kønne guirlander kommer op? Nynner du fornøjet med på »Jul, det cool« i radioen? Eller sidder du spændt foran fjernsynet for at se julekalender hele december? Så er det fordi, du har aktiveret noget helt grundlæggende i din hjerne.

Det forklarer hjerneforsker David Meder fra Hvidovre Hospitals MR-Forskningssektion.

»Julen aktiverer noget meget basalt vores hjerner, nemlig belønningssystemet. Når julepynten begynder at komme op, og der kommer julesange i radioen, husker vi tidligere juleaftener, og det aktiverer den nederste del af striatum, som er en del i hjernen, hvor store mængder af signalstoffet dopamin bliver frigivet. Dopaminen gør os i stand til at glæde os, og det motiverer os til at yde noget ekstra for at få en belønning som fx julegaver,« forklarer han og sammenligner vores juleglæde med den glæde, den russiske psykolog Ivan Pavlovs hunde følte, når de hørte en klokke.

»Pavlov lærte sine hunde, at når der ringede en klokke, ville de få mad. Det betød, at hundene meget hurtigt begyndte at glæde sig, så snart de hørte klokken. Det er det samme med os mennesker og julen.«

Gaver eller socialt samvær
Selvom alle mennesker har et belønningssystem, kan der, ifølge David Meder, være forskel på, hvad der aktiverer det fra person til person.

»Børn vil typisk glæde sig meget til selv at få gaver. Men børn går jo også meget op i, at mor og far er glade, og derfor glæder de sig typisk også til at give gaver. De får en social belønning, når mor og far bliver glade for de gaver, de har lavet. For børn fylder gaverne i det hele taget meget,« siger han og fortæller videre, at det for de voksne i mindre grad er gaverne, der aktiverer belønningssystemet.

»De fleste voksne vil i højere grad opleve belønning ved at være sammen med mennesker, de holder af. Vi har lavet undersøgelser, hvor vi har undersøgt, hvordan forskellige ansigtsudtryk påvirker belønningssystemet i hjernen, og her kan vi tydeligt se, at et smil eller et venligt ansigt har stor effekt. Det at være sammen med andre mennesker, man holder af, er altså utroligt belønnende, positivt og sundt. Det er nok også derfor, julen er et af årets højdepunkter for mange - der er en forventning om og en tradition for, at det bliver hyggeligt,« forklarer han.

Men netop fordi forventningerne om belønningen er så store og bliver bygget op gennem flere uger, er risikoen for skuffelse også så meget større.

»Man ved, at julen generelt bliver set som noget glædeligt og positivt, og der er et enormt stort pres for, at det skal være en god og hyggelig tid. Så hvis det ikke bliver det, vil skuffelsen være meget stor,« siger David Meder og fortæller videre, at en række dårlige oplevelser i julen meget nemt kan give den modsatte effekt af belønningssystemet - nemlig at man kommer til at frygte eller hade julen:

»Hvis vi fx har haft nogle juleaftener med skænderier eller dårlige oplevelser, begynder vi at associere julepynt, julekalendere mv. med noget negativt. Ligesom da Pavlov begyndte at give sine hunde stød i stedet for mad, når klokken ringede. Så lærte de hurtigt, at klokken ikke var tegn på noget godt længere, og de mistede glæden ved at høre den. Det samme gælder med julen,« forklarer David Meder.