22. oktober 2018
Tre rumænske mænd fik en straksdom efter at have stjålet værktøj fra en varebil i Vallensbæk. De blev anholdt umiddelbart efter, fordi en borger var lynhurtig til at ringe til Vestegnens Politi.
Tre rumænske mænd fik en straksdom efter at have stjålet værktøj fra en varebil i Vallensbæk. De blev anholdt umiddelbart efter, fordi en borger var lynhurtig til at ringe til Vestegnens Politi.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brød ind i varebil om natten: I fængsel næste dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brød ind i varebil om natten: I fængsel næste dag
Vestegnen - 09. august 2018 kl. 12:31
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der gik ikke mange timer, fra tre rumænske mænd brød ind og stjal værktøj fra en varebil i Vallensbæk, til de blev idømt fængselsstraf og udvisning.

Natten til onsdag den 8. august kort før klokken 03.30 hørte en kvinde i Firkløverparken i Vallensbæk støj fra parkeringspladsen, hvor tre mænd var i gang med at bære forskellige ting fra en parkeret varebil over i deres egen bil. Den opmærksomme kvinde gjorde det eneste rigtige - nemlig at ringe til Vestegnens Politi.

En patrulje blev sendt til stedet, og politifolkene mødte de tre mænd på vej væk.

Det viste sig, at de tre rumænske mænd på 19, 26 og 31 år var brudt ind i en parkeret varebil, og havde stjålet værktøj for cirka 10.000 kroner. De nåede dog kun få meter væk, før de blev standset af Vestegnens Politi.

De tre mænd blev anholdt, og onsdag klokken 13 blev de stillet for en dommer i Retten i Glostrup. De tre mænd indrømmede det hele, og derfor kunne sagen afgøres med en såkaldt straksdom.

De to rumænske mænd på 19 og 26 år fik begge en dom på 30 dages ubetinget fængsel, og samtidig blev de udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den 31-årige mand fik en straf på 60 dages ubetinget fængsel, dels for tyveriet af værktøj, dels for at have overtrådt et indrejseforbud, som han fik for et år siden i forbindelse med en tyverisag. Også han blev udvist, med indrejseforbud på seks år.

Alle tre mænd blev fængslet efter at have fået deres dom.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk