5. december 2020
Borgere på Vestegnen får ni nye lokale teststeder fra fredag til søndag.
Borgere på Vestegnen får ni nye lokale teststeder fra fredag til søndag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere på Vestegnen får målrettet tilbud om coronatest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere på Vestegnen får målrettet tilbud om coronatest
Vestegnen - 13. november 2020 kl. 11:34

Region Hovedstaden og en række kommuner opretter lokale teststeder fra fredag 13. november til søndag 15. november. Politikere opfordrer borgere på Vestegnen til at lade sig teste, så smitten kan blive opsporet og inddæmmet.

arrow Læs også: Nyt testcenter er åbnet: Skal teste 5.000 om dagen

En stribe nye teststeder kan fra fredag til søndag teste borgere i ni kommuner på Vestegnen, der er særligt hårdt ramt af Covid-19. De nye teststeder er åbne fra kl. 10 til 16, og den særlige indsats er målrettet lokale borgere. Det siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen:

- Jeg håber, så mange som muligt, der bor på Vestegnen vil tage imod tilbuddet og blive testet, hvis de har symptomer eller har været i nær kontakt til en smittet. Der er desværre stadigt et meget højt smittetryk, og det kan vi kun få bremset, hvis flere bliver testet, og virussen bliver opsporet og inddæmmet, fortæller hun.

- Vi samler nu alle kræfter om at oprette lokale teststeder på Vestegnen, så alle kan få let adgang til coronatest. Borgere kan også stadig blive testet i de permanente teststeder i Ballerup og Hvidovre, der har ledige tider, som kan bookes på forhånd, tilføjer Sophie Hæstorp Andersen.

Teststederne på Vestegnen er målrettet de lokale borgere, og borgere i andre dele af regionen opfordres til at opsøge teststeder i deres eget nærområde.

Tæt samarbejde om lokale teststeder

Det er Akutberedskabet i Region Hovedstaden, der står for oprettelse af de lokale teststeder på Vestegnen. Albertslund er en af de ni kommuner, hvor der kommer et lokalt teststed, og borgmester Steen Christiansen (S) er glad for bedre mulighed for at blive testet lokalt:

- Det betyder meget for mange borgere at kunne blive testet tæt på deres bopæl, og derfor er det rigtigt godt med lokale teststeder denne weekend. En så intensiv indsats kan kun lade sig gøre i kraft af et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne, hvor vi sørger for bl.a. lokaler, medarbejdere og information til borgere.

De ni kommuner, der i weekend kan tilbyde coronatest uden tidsbestilling, er Albertslund, Ishøj, Høje-Taastrup, Glostrup, Rødovre, Vallensbæk, Brøndby, Herlev og Gladsaxe. I alt er der mulighed for at blive testet i 11 kommuner på Vestegnen med de to permanente teststeder i Hvidovre og Ballerup.

Coronatest på Vestegnen
  • Man kan blive testet, hvis man er rask eller har milde symptomer. Alle borgere over 2 år samt turister og andre uden NemID kan blive testet.
  • Mobile teststeder kræver ikke forudgående tidsbestilling. Bemærk, at der er begrænset kapacitet.
  • Vil man ikke stå i kø, kan man booke en tid i et af de faste teststeder. Man kan finde de stationære teststeder her: www.regionh.dk/testcenterdanmark
  • Hvis man er syg og har brug for at tale med en læge, så kontakt egen læge eller Akuttelefon 1813 uden for lægens åbningstid.

Corona-teststeder på Vestegnen fra den 13.-15. nov. fra kl. 10 - 16:

Hedehuset, Hovedgaden 371 B, Hedehusene.

Svanereden, Gildbrostien 26, Ishøj.

IF 32, Stadionvej 85, Glostrup.

Rødovre Centrum, indgang E ved Rotunden, Rødovre Centrum 1R, 1, 202, Rødovre.

Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, Brøndby Strand.

Hedemarken, Nyvej 23, Albertslund.

Højrupgård, Højrupgårdsvej 1, Vallensbæk.

Herlev Rådhus, Rotunden, Herlev Bygade 90, Herlev.

GXU, Gladsaxevej 198, Gladsaxe.

arrow Max tager på indkøb for syge og sårbare
13. november 2020 kl. 19:43 Opdateret: kl. 12:28
arrow Politi i storcenter: Husk nu mundbind, når du handler
12. november 2020 kl. 16:38 Opdateret: kl. 16:38
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?