21. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliver drillet med ældre forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliver drillet med ældre forældre
Vestegnen - 25. marts 2018 kl. 07:23
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet i Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet på Vestegnen, så kan man skrive en mail til: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg bliver drillet med at mine forældre er gamle.

Det er de ikke efter min mening. Jeg elsker dem jo!

Men dem fra klassen har unge forældre

Sidst sagde de til mig: »Ha ha - er det dine bedsteforældre der kommer der og henter dig?« »Skal du hjem til Bedste og have sodavand og sove på deres sofa i nat og dikke, dikke?«

Det er så trættende. Vil I hjælpe mig?

Min far er 60 år og min mor er 53 år og jeg er 13 år.

Hilsen
I... 13 år.

Svar

Hej I.
Jeg kan sagtens forstå, at du synes at det er trættende. Det er heller ikke okay at være på nakken af dig, bare fordi dine forældre er lidt ældre end de andre.

Du har måske ældre søskende, eller de bare var lidt senere ude end andre.

Du har intet at skamme dig over, og dem der fortæller dig, at dine forældre er for gamle, de skal bare have et eller andet at hakke ned på.

Og de fleste der mobber andre, de gør det, fordi de har nogle ting i deres liv, som de ikke vil fokusere på eller ikke er glade for. Så vil de gøre noget ved andre og derfor få det bedre med sig selv i et kort øjeblik.

Du skal bare tænke, at du elsker dine forældre, ligegyldigt hvor gamle de er.

Så vær ligeglad med hvad de siger og fokuser på hvad du synes.

Håber dette svar hjalp, hvis ikke så skriv ind igen!

Kh.
Amalie, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Bor med mor og min lillebror i en lille by. Jeg er tit blevet passet og har boet hos mormor og morfar, men mor nægter at jeg ser dem. Er så ked af det.

Hjælp.
Hilsen
T. - pige 12 år.

Svar

Hej T.
Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du bliver ked af det over du ikke må se dine bedsteforældre, specielt da det lyder som om, at du har et ret tæt forhold med dem.

Jeg synes du skal snakke med din mor om det eller i hvert fald fortælle hende, hvordan du har det, og spørge hende om hvorfor, så du i hvert fald har en forklaring på, hvorfor du ikke må se dine bedsteforældre. Hvis du er meget utryg ved dette kan det måske være en mulighed at snakke med fx. en søskende til din mor, din far el. lignende. Det mest optimale vil dog nok være at snakke med din mor om det.

Under alle omstændigheder synes jeg du skal forsøge at få en forklaring fra din mor.

Jeg håber, at problemet løser sig, ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive ind igen.

Hilsen
Olivia, Børnepanelet.

Spørgsmål

Børnepanelet har fået to breve, der handler om det samme. Børnepanelet har valgt at besvare begge breve på en gang. Vi håber det bedste for jer.

Første brev: Mor og far, de skændes morgen og aften. Jeg er bange og mor græder.

Hilsen
M... 11 år.
Andet brev: Mor er ked og græder, for far kom ikke hjem i går. Jeg er bange og ked af det. Hjælp!

Hilsen
l... 11 år.

Svar

Hej M 11 år og I 11 år.

Jeg kan godt forstå at du er ked af det. Men du skal ikke være bange.

Hvad angår situationen vil jeg råde dig til at spørge din mor om, hvad der foregår eller tale med en lærer eller et familiemedlem du stoler på.

Hvis dine forældre bliver ved med at skændes, ville det måske være en god idé at bo hos dine bedsteforældre i noget tid. Husk på at du er et barn og dine forældre burde være voksne nok til at håndtere situationen selv. Men nogen gange skændes voksne selv om de elsker hinanden.

Men det er rigtig hårdt at høre på ens forældre der skændes. Det er aldrig sjovt. Så vi kan godt forstå at du bliver bange og ked af det. Vi håber al det bedste for dig.

Alle de bedste hilsner
Emma, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg er ikke glad men er hele tiden ked af det. Har kun én veninde. Hvordan får jeg det bedre og bliver mere glad.

Knus
Berit 13 år.

Svar

Hej Berit.
Det er super ærgerligt at du er ked af det.

Hvis du kunne tænke dig at få nogle nye veninder ville det måske være en god idé at gå i fritidsklub eller begynde at gå til en fritidsaktivitet.

Hvis du vil blive gladere kunne du lave nogle ting, der gør dig lidt glad - for eksempel madlavning, maling eller musik.

Håber du bliver gladere.
Knus
Emma, Børnepanelet.

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56