16. september 2019
Ved Kulturfesten kan man både være med til at danse og synge og lege, eller man kan læne sig tilbage og nyde at blive underholdt af de professionelle optrædende. Billedet er fra kulturfesten i 2018.
gallery icon

Se billedserie

Ved Kulturfesten kan man både være med til at danse og synge og lege, eller man kan læne sig tilbage og nyde at blive underholdt af de professionelle optrædende. Billedet er fra kulturfesten i 2018.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotek åbner dørene til kulturfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotek åbner dørene til kulturfest
Vestegnen - 10. september 2019 kl. 11:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kursen er sat, turen går mod fjerne horisonter - og alle Greve-borgere er inviteret til gratis kulturfest lørdag d. 21. september på Greve Bibliotek. Det bliver en festlig dag for hele familien, hvor man bl.a. kan opleve live-musik, sang og dans, ansigtsmaling, popcorn og slush-ice, optræden med historier, spil man kan være en del af, skattejagt, café og meget mere.

Temaet for årets store kulturfest i Greve Nord er »Mod fjerne horisonter«, og dagen igennem vil der være mulighed for at prøve, smage, høre og føle kultur fra alle verdens hjørner.

Det hele er gratis, og alle er velkomne. Børn dog i følgeskab med voksne.

Det er Greve Bibliotek, Hundige Kirke og Greve Nord Projektet, der inviterer til den årlige Kulturfest, der de seneste år har trukket folk til fra hele Greve Kommune.

- Her i Greve Nord bor rigtig mange forskellige nationaliteter med forskellige kulturer og ting, vi er stolte af. Det skal vi udnytte og opleve verden gennem vores naboer, venner og bekendte. Målet med kulturfesten er at invitere hinanden ind i de forskellige kulturer og vise alle de gode ting, vi har at byde på, fortæller Suzanne Magelund, der er aktivitetskoordinator i Greve Nord Projektet.

- Vi vil derfor gerne invitere alle med til fest og håber at se en masse glade mennesker, der har lyst til at sejle mod fjerne horisonter sammen, fortsætter hun.

Kulturfesten afholdes den 21. september kl. 12-16 på Greve Bibliotek, Portalen 2. Alt er gratis. Børn i følgeskab med voksne.