16. november 2018
Amfiteatret i Hedeland Naturpark har i år oplevet et historisk højt forsalg. På billedet ses Andrea Pellegrini, som skal synge hovedpartiet som Carmen i Opera Hedeland i 2019.  Foto: Ulrik Jantzen
gallery icon

Se billedserie

Amfiteatret i Hedeland Naturpark har i år oplevet et historisk højt forsalg. På billedet ses Andrea Pellegrini, som skal synge hovedpartiet som Carmen i Opera Hedeland i 2019. Foto: Ulrik Jantzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Begejstret publikum: Rekordstort forsalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Begejstret publikum: Rekordstort forsalg
Vestegnen - 04. september 2018 kl. 09:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opera Hedeland har meget at glæde sig over for tiden. Efter at have afsluttet en succesrig sæson kan amfiteatret på grænsen mellem Greve og Høje-Taastrup notere sig et rekordstort augustsalg af billetter til næste års forestillinger.

Det var ikke kun anmelderne, der var begejstrede og dryssede både fem- og seksstjernede anmeldelser over Opera Hedeland i år. Efter at have evalueret publikums oplevelse kan amfiteatret konstatere, at også de gik begejstrede fra operaen i Hedeland Naturpark.

- Vi er heldige at have et loyalt og trofast publikum. Hele 95 procent har svaret i vores evaluering, at de overvejer at indløse billet igen næste år. Mange skriver i det hele taget meget positivt om både musikken og oplevelsen, siger Opera Hedelands direktør, Claus Lynge.

Tilsyneladende har mange valgt at gøre alvor af overvejelsen om at komme igen, for salget af billetter til Opera Hedelands opførelse af Carmen i 2019 har sat ny rekord. Forslaget i august er således det højeste i 10 år og ligger 50 procent højere end sidste år og 30 procent højere, end forrige år, hvor titlen ellers var den hyperpopulære La Bohème.

- Det store forsalg skyldes flere ting. Mange køber igen straks, fordi de har haft en god helhedsoplevelse med både opera, natur og god mad. At anmelderne taler pænt om forestillingen spiller også ind, lyder det fra Claus Lynge. Desuden betyder det meget for salget, at Carmen er en kendt og elsket opera. Ifølge Opera Hedelands direktør er salget dog alligevel bemærkelsesværdigt højt i år.

- Carmen er en meget kendt titel i operagenren. Historien er eksotisk, skøn og dramatisk og byder på noget af det mest fantastiske musik i operahistorien. Det sætter ekstra gang i salget, når vi har sådan en titel på programmet. Men at den sælger så meget bedre end La Bohème er alligevel en overraskelse, siger Claus Lynge.

Carmen opføres tre gange i august 2019. Det er den 9. 16. og 17. august.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk