6. december 2019
Her er det faste personale, der skal drive Voks i Albertslund. Fra venstre de to dekoratører Fenja og Janne, og til højre direktør Benedikte Preuthun Mortensen. De glæder sig meget til at byde arbejdsløse, der ikke er klar til et almindeligt arbejde lige nu, velkomne i arbejdsfællesskabet. Foto: Kim Matthai Leland
gallery icon

Se billedserie

Her er det faste personale, der skal drive Voks i Albertslund. Fra venstre de to dekoratører Fenja og Janne, og til højre direktør Benedikte Preuthun Mortensen. De glæder sig meget til at byde arbejdsløse, der ikke er klar til et almindeligt arbejde lige nu, velkomne i arbejdsfællesskabet. Foto: Kim Matthai Leland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bæredygtig plantevirksomhed tager socialt ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bæredygtig plantevirksomhed tager socialt ansvar
Vestegnen - 16. november 2019 kl. 18:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny socialøkonomisk virksomhed i Albertslund vil bringe socialt ansvarlige og bæredygtige plantedesigns ind på kontorer, arbejdspladser og i private vindueskarme. Samtidig håber man på, at virksomheden kan åbne nye døre for ledige.

arrow Læs også: Ildsjæle bag bæredygtigt arbejdsfællesskab

Og hvorfor navnet Voks? Svaret findes i virksomhedens slogan: "Vi får mennesker og planter til at vokse".

Gør en forskel
Når man handler i Voks, køber man professionelle plantedesigns, der er stylet af virksomhedens dekoratører. Men samtidig gør man en vigtig forskel - både for samfundet og for planeten.

Virksomheden har nemlig dels en social, dels en grøn mission. I arbejdsfællesskabet deltager ledige, der af forskellige grunde ikke er klar til et almindeligt job. Samtidig ønsker Voks at starte en plantebevægelse hos forbrugere og erhverv ved at arbejde med holdbare planter og genbrug som alternativ til blomsterbuketten og "brug og smid væk-kulturen".

- Mange ved ikke, at afskårne blomster har et stort CO2-aftryk. Levetiden er kort. Ofte importeres blomsterne fra fjerne lande, hvilket kræver en lang transport og opbevaring på køl. Og der stilles ikke krav til anvendelsen af pesticider og andre kemikalier, der skader grundvandet i dyrkningslandet, fortæller Voks' direktør Benedikte Preuthun Mortensen, der er tidligere direktør for den prisbelønnede socialøkonomiske virksomhed Bike & Bloom.

Arbejdsfællesskab

Torsdag den 21. november kl. 14-17 fejres åbningen med en reception, hvor alle nysgerrige er velkomne. Det foregår på Nyvej 23 i Albertslund, hvor den almene boligafdeling AKB Hedemarken udlejer lokaler til Voks, i håb om at det lokale arbejdsfællesskab kan komme ledige beboere i området til gavn i fremtiden.

Lokalerne rummer produktionsværksted, et showroom for erhvervskunder med dekorationer, planteindretning og virksomhedsgaver samt en butik for private, hvor man kan købe sig en adventskrans eller en værtindegave med en helt særlig historie.

Voks er født ud af det boligsociale samarbejde i Albertslund.

- Vi ville gerne skabe et rummeligt arbejdsfællesskab, der kan bruges som træningsplatform og som afsæt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Lone Kaas fra Albertslund Boligsociale Center.

Skal stå på egne ben

Virksomheden har fået indledende støtte af Albertslund Boligsociale Center og Velux Fonden, men skal nu over tre år bevise, at forretningen kan løbe rundt alene ved at sælge dekorationer og planteabonnementer - og samtidig gøre en forskel for ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Voks er blevet etableret som en erhvervsdrivende fond med vedtægter og med en fondsbestyrelse. At det er en registreret socialøkonomisk virksomhed betyder, at alt overskud geninvesteres i virksomhedens samfundsnyttige formål.

arrow Millionstøtte til ny socialøkonomisk virksomhed
30. maj 2019 kl. 06:45 Opdateret: kl. 21:04