25. september 2018
Det nye apotek ligger i Vandrehallen mellem Center 2 og Center 3. Lige i midten af Hvidovre Hospital.
gallery icon

Se billedserie

Det nye apotek ligger i Vandrehallen mellem Center 2 og Center 3. Lige i midten af Hvidovre Hospital.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Apoteket rykker ind på hospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Apoteket rykker ind på hospitalet
Vestegnen - 13. september 2018 kl. 07:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag blev Hvidovre Hospital det første på Sjælland, hvor patienter, pårørende og personale kan handle i et privat apotek på selve hospitalet.

Du står med en recept i hånden eller en seddel med et latinsk-lydende navn på et præparat, som lægen har foreslået. Nu skal du ud i bilen og af sted for at finde et apotek ude i byen. Det er nu fortid på Hvidovre Hospital.

Nu kan patienter, pårørende og personale gå direkte op på 1. sal på Hvidovre Hospital og handle ind i det apotek, som netop har slået dørene op.

- Det er så godt. Jeg tror at rigtig mange patienter vil sætte stor pris på, at der nu er et apotek i bygningen så tæt på, siger Lisbeth Hvolris, som er overlæge i Gastroenheden på Hvidovre Hospital.

Og hun bakkes op af Else Christensen, som i øjeblikket er patient og indlagt på hospitalet:

- Jeg skal forhåbentlig snart udskrives, og så skal jeg måske have noget medicin med hjem. Så er det smart, at jeg bare lige kan købe det her, fortæller hun.

Men et apotek er ikke kun en fordel for patienterne:

- Det er også en forbedring for os, som arbejder her. Nu behøver jeg ikke længere tænke på at skynde mig hjem efter arbejde for at nå på apoteket, fortæller Camilla Bårnes, som er reservelæge på den lungemedicinske afdeling.

I anledning af åbningen var næstformand i Region Hovedstadens regionsråd, Karin Friis Bach, mødt op for at klippe den røde snor.

- Stort tillykke til Hvidovre Hospital med dette flotte og nye apotek. Jeg håber, at dette eksempel vil blive efterfulgt af andre hospitaler i Region Hovedstaden, sagde hun i sin åbningstale.

Hvidovre Hospital har årligt omkring 100.000 indlagte patienter og mere end 500.000 ambulante besøg. For dem der kommer på Hvidovre Hospital bliver det nu lettere, hvis de skal have medicin med hjem.

- Vi har meget fokus på at skabe et godt patientforløb og gøre overgangen fra hospital til hjem lettere og mere gnidningsfrit. Med et apotek på selve hospitalet sparer vores patienter både tid og besvær, da de nu vil kunne købe deres medicin med det samme efter deres besøg, siger vicedirektør Janne Elsborg Larsen.

Ikke før apotekerloven blev ændret i 2015 har det været muligt for private apoteker at åbne filialer på offentlige hospitaler.

- Så snart lovgivningen gjorde det muligt gik arbejdet i gang. Så det er rigtig dejligt, at vi nu er i mål og kan slå dørene op og tilbyde vores patienter endnu bedre forhold, siger Janne Elsborg Larsen.

Apoteket er en filial under Hvidovre Apotek, og apoteker Henrik Aldershvile er også glad for resultatet:

- Vi skrev kontrakt med Hvidovre Hospital for snart et år siden, og har arbejdet på at få det op og køre siden da. Hospitalet har bakket op om hele projektet, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde, fortæller han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk