21. april 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt nyt til cyklister: Så er den tohjulede sikret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt nyt til cyklister: Så er den tohjulede sikret
Vestegnen - 08. april 2021 kl. 06:53

Fra onsdag den 14. april kan cyklen blive låst inde i en aflukket cykelparkering, inden de rejsende stiger på toget ved flere stationer landet over - herunder også stationerne i Ishøj, Albertslund og Brøndbyøster.

DSB tilbyder dermed sine cyklende kunder en løsning, der imødekommer mange faste togrejsendes ønske om at kunne parkere cyklen i et aflåst cykelskur, inden togturen.

For at få adgang til tilbuddet skal man være medlem af DSB Plus, hvilket er gratis. Medlemskabet giver mulighed for at vælge, om adgangen til den aflåste cykelparkering skal ske med rejsekort eller med mobiltelefon, så dørene til aflukket kan låses op.

Det nye tilbud afløser en tidligere nøglekortsordning, der var forældet og ikke længere kunne serviceres. Nu er det lykkedes at finde en løsning, der kan indfri behovet.

- I DSB har vi gennem længere tid arbejdet på at finde en tidssvarende løsning, så vi kunne tilbyde vores kunder denne service. Det skulle være en løsning, der kan tilfredsstillede vores kunders behov for at kombinere nogle af de mest bæredygtige transportformer. Samtidig havde vi et krav om, at det skal muligt at hjælpe de kunder, der eventuelt kan få brug for hjælp til at komme ind til deres cykel, siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB.

Den nye ordning kommer til at være gratis i opstartsperioden, mens ordningen bliver prøvet af og indtil den er rullet ud på flere stationer i landet. Det kommer til ske på de stationer, hvor der vurderes at være mange kunder og behov samt mulighed for at etablere ordningen.

- Vi vil naturligvis også løbende følge op på, hvordan kunderne tager imod den nye service, så vi kan rette til, hvis det er nødvendigt, siger Aske Wieth-Knudsen.

Man kan læse mere på www.dsb.dk/cykelparkering

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?