6. december 2019
Her ses demonstranter, der tilbageholdes i forsøget på at komme væk fra Hongkongs Polytekniske Universitet.
Her ses demonstranter, der tilbageholdes i forsøget på at komme væk fra Hongkongs Polytekniske Universitet.
Foto: Adnan Abidi/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidner: Færre end 100 tilbage på universitet i Hongkong

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidner: Færre end 100 tilbage på universitet i Hongkong

De sidste demonstranter, der har forskanset sig på universitet, lader sig anholde eller forsøger at flygte.

Verden - 20. november 2019 kl. 03:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er færre end 100 demonstranter tilbage på Hongkongs Polytekniske Universitet, hvor politiet venter udenfor - klar til at pågribe dem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af flere øjenvidneberetninger natten til onsdag.

arrow Læs også: Medie: Prodemokrater vinder jordskredssejr i Hongkong

Flere end 1000 er i løbet af weekenden blevet anholdt på universitetet, som har været centrum for voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.

Mulighederne for de sidste tilbageværende demonstranter snævrer fortsat ind.

Nogle demonstranter har simpelthen overgivet sig.

Andre blev pågrebet i forsøg på at undslippe ordensmagten, blandt andet ved at klatre ned med reb, hoppe op på motorcykler, som stod klar, eller at snige sig ud gennem kloakrør, beskriver Reuters.

Sammenstødene er blevet mindre intense i løbet af de seneste timer. Politiet har med lyskastere søgt efter demonstranter i løbet af natten.

Det står i kontrast til tidligere sammenstød, hvor politiet anvendte gummikugler og tåregas, mens demonstranterne har anvendt blandt andet molotovcocktails og bue og pil.

Forældre til de demonstranter, der har forskanset sig på Hongkongs Polytekniske Universitet, opfordrede tirsdag til et kompromis i situationen omkring universitetet.

Det skriver The New York Times.

Flere var tirsdag mødt op tæt på frontlinjen ved universitetet.

De frygter for konsekvenserne for deres børn, herunder sigtelser og fængselsdomme.

- Hvis ikke min datter havde været indenfor, ville jeg ikke have stået så tæt på fronten, siger Sam Ho, en 43-årig indretningsarkitekt ifølge New York Times.

Han fortæller til avisen, at hans 17-årige datter var mødt op for at aflevere sine bøger søndag. Hun besluttede sig for - uden at fortælle det til sine forældre - at deltage i en bøn for fred på universitetsområdet.

Herefter havde politiet lukket udgangene til universitet, hvilket ifølge Sam Ho efterlod datteren med muligheden for enten at lade sig anholde eller at blive bag barrikaderne.

På sociale medier har der fra demonstranterne været opfordringer om at "lamme" Hongkong. Det skriver den lokale avis South China Morning Post.

Flere steder er der onsdag morgen blokader af både bil- og togtrafikken i storbyen, beskriver den lokale avis.

arrow Dansk valgobservatør i Hongkong: Få politibiler i gaderne
24. november 2019 kl. 12:36 Opdateret: kl. 12:38
arrow Demonstranter i Hongkong vil ved valg sende signal til regering
24. november 2019 kl. 01:43 Opdateret: kl. 01:44
arrow Konsulat-ansat i Hongkong: Jeg blev lænket og slået i Kina
20. november 2019 kl. 09:58 Opdateret: kl. 10:00