21. september 2018
USA's finansminister, Steven Mnuchin, truer med nye sanktioner mod Tyrkiet.
USA's finansminister, Steven Mnuchin, truer med nye sanktioner mod Tyrkiet.
Foto: Eitan Abramovich/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA står klar med nye sanktioner mod Tyrkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA står klar med nye sanktioner mod Tyrkiet

Hvis ikke amerikansk præst hurtigt løslades, så planlægger vi nye sanktioner, siger USA's finansminister.

Verden - 16. august 2018 kl. 19:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA står klar med nye sanktioner mod Tyrkiet, hvis ikke den fængslede amerikanske præst Andrew Brunson hurtigt bliver løsladt.

Det siger finansminister Steven Mnuchin under et regeringsmøde i Washington.

- Vi har mere, som vi planlægger, hvis de ikke frigiver ham hurtigt, siger han.

USA har allerede indført sanktioner mod to tyrkiske ministre, justitsminister Abdulhamit Gül og indenrigsminister Suleyman Soylu. Samtidig er tolden på stål og aluminium fra Tyrkiet fordoblet.

Det anspændte forhold mellem de to Nato-lande har bidraget til en brat nedtur for den tyrkiske økonomi.

Den tyrkiske lira har foreløbig i år tabt 40 procent af sin værdi i forhold til dollar.

Liraen har vundet lidt af det tabte tilbage de seneste dage. Men den faldt atter lidt tilbage efter Mnuchins trussel om flere sanktioner.

Tyrkiet har svaret igen ved at fordoble tolden på en række udvalgte amerikanske varer.

- De har ikke vist sig som gode venner, siger præsident Donald Trump om Tyrkiet i det regeringsmøde, som Mnuchin deltager i.

- De holder på en fin kristen præst. Han er en uskyldig mand.

Tyrkiet hævder, at Brunson støttede folk bag det fejlslagne militærkup i sommeren 2016. Han blev senere samme år anholdt og har været tilbageholdt siden da.

- Det er ikke fair, det er ikke rigtig at gøre, mener Trump.

Tidligere på dagen talte den tyrkiske finansminister, Berat Albayrak, på et videolink til erhvervsfolk og økonomer.

Han forsikrede om, at Tyrkiet vil komme styrket ud af valutakrisen.

Albayrak, der er præsident Erdogans svigersøn, sagde, at Tyrkiet ikke har planer om at bede Den Internationale Valutafond (IMF) om hjælp til at komme ud af krisen.