18. november 2018
Overvågningsbilleder, der blev offentliggjort søndag, viser journalisten Jamal Khashoggi gå ind på det saudiske konsulat i Istanbul, hvor han blev dræbt den 2. oktober.
Overvågningsbilleder, der blev offentliggjort søndag, viser journalisten Jamal Khashoggi gå ind på det saudiske konsulat i Istanbul, hvor han blev dræbt den 2. oktober.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyskland stopper våbeneksport til Saudi-Arabien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyskland stopper våbeneksport til Saudi-Arabien

Efter drabet på den kritiske journalist Khashoggi kan man ikke sende våben til Saudi-Arabien, mener Merkel.

Verden - 21. oktober 2018 kl. 21:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi får Tyskland til at indstille sin eksport af våben til Saudi-Arabien.

Det oplyser den tyske forbundskansler, Angela Merkel, søndag.

- Når det kommer til vores allerede begrænsede våbeneksport (til Saudi-Arabien, red.), kan den ikke finde sted i den nuværende situation, siger hun på et pressemøde.

arrow Læs også: Medie: Kronprinsens højre hånd beordrede drab på Khashoggi

Dagen inden sagde den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, at han ikke ser et "beslutningsgrundlag, der taler for våbeneksport til Saudi-Arabien".

I sidste måned godkendte Tyskland eksport af våben til kongedømmet for 416 millioner euro, hvilket svarer til 3,1 milliarder kroner.

Hidtil har den militære eksport især bestået af patruljebåde.

I januar stoppede Tyskland våbeneksporten på grund af Saudi-Arabiens rolle i krigen i Yemen. Men forsendelsen af våben blev genoptaget i sidste måned.

Merkel gentager søndag sin fordømmelse af drabet og understreger, at en efterforskning skal kaste fuld klarhed over drabet og stille de skyldige til ansvar.

Sagen om den dræbte journalist har igen forværret forholdet mellem Saudi-Arabien og Tyskland samt flere andre europæiske lande.

Tyskland og Saudi-Arabien genindsatte deres ambassadører for kun en måned siden, efter at de var blevet trukket hjem som følge af en diplomatisk strid.

Striden opstod, efter at Tyskland havde beskyldt Saudi-Arabien for at blande sig for meget i Libanons anliggende.

arrow Samuelsen indkalder saudiarabisk ambassadør
23. oktober 2018 kl. 11:50 Opdateret: kl. 11:52
arrow Erdogan: Journalistdrab var planlagt af embedsmænd
23. oktober 2018 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:28
arrow Saudisk minister lover sandhed i efterforskning af drab
23. oktober 2018 kl. 08:48 Opdateret: kl. 08:50