28. september 2021
Ridha Gharsallaoui (til venstre) er torsdag blevet udnævnt af præsident Kais Saied (til højre) som ny indenrigsminister i Tunesien.
Ridha Gharsallaoui (til venstre) er torsdag blevet udnævnt af præsident Kais Saied (til højre) som ny indenrigsminister i Tunesien.
Foto: Slim Abid/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tunesiens præsident udnævner minister midt i politisk uro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tunesiens præsident udnævner minister midt i politisk uro

Tuneserne afventer, at en ny premierminister udnævnes, efter at landets præsident suspenderede regeringen.

Verden - 30. juli 2021 kl. 00:16
Af Ritzau

Den tunesiske præsident, Kais Saied, har torsdag udnævnt en ny indenrigsminister i sin nye regering.

Det sker, få dage efter at han tog kontrol over regeringen. Noget, som præsidentens politiske modstandere kalder et kup.

Saieds valg af indenrigsminister er faldet på Ridha Gharsallaoui, der er tidligere national sikkerhedsrådgiver.

Tuneserne afventer fortsat, at en ny premierminister bliver udnævnt, efter at Saied fyrede den tidligere søndag.

Præsidenten lover at beskytte det nordafrikanske lands rettigheder og frihed.

- Jeg siger til jer og hele verden, at jeg er ivrig efter at følge forfatningen og er mere interesseret i rettigheder og frihed end nogen anden, siger Said torsdag.

- Ingen er blevet anholdt. Ingen er blevet frataget sine rettigheder, men loven er blevet fuldt anvendt, siger han videre.

Saieds tilhængere har hilst præsidentens indblanding i regeringen velkommen.

De sammenligner det med revolutionen i 2011, hvor Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre og fordrev den daværende præsident, Zine El Abidine Ben Ali.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, siger torsdag, at han har opfordret Saied til at tage skridt, der vil føre landet tilbage i en demokratisk retning.

Tunesien har været præget af voldsomme protester på det seneste, hvor befolkningen er gået på gaden og har protesteret mod regeringen i frustration over håndteringen af covid-19 og arbejdsløshed.

Søndag afsatte præsident Kais Saied landets premierminister og suspenderede parlamentet.

Det islamiske parti Ennahda, der er parlamentets største, opfordrede tirsdag præsidenten til at trække sin beslutning om at suspendere parlamentet tilbage.

Partiet opfordrede samtidig til en national dialog i et forsøg på at afslutte krisen og finde løsninger på presserende sociale og økonomiske problemer.

Stemmer du til kommunalvalget i år?