14. juli 2020
Præsident Donald Trump går til fods fra pressemødet i Det Hvide Hus til kirken St. John's for at få taget billeder. Kort forinden blev demonstranter ved kirken flyttet af politiet ved brug af tåregas.
Præsident Donald Trump går til fods fra pressemødet i Det Hvide Hus til kirken St. John's for at få taget billeder. Kort forinden blev demonstranter ved kirken flyttet af politiet ved brug af tåregas.
Foto: Tom Brenner/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trump vil indsætte militær mod voldelige demonstranter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trump vil indsætte militær mod voldelige demonstranter

Som svar på urolighederne vil Donald Trump indsætte tusindvis af tungt bevæbnede soldater i Washington.

Verden - 02. juni 2020 kl. 01:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's præsident, Donald Trump, fordømmer de voldelige protester, der finder sted flere steder i landet efter den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt.

Det siger præsidenten på sit første pressemøde om sagen natten til tirsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

arrow Læs også: George Floyd døde med verden som vidne

Indtil nu har Trump kun kommenteret de massive protester på Twitter.

Han siger på pressemødet, at han vil mobilisere alle tilgængelige ressourcer, herunder civile og militæret, til at stoppe protesterne.

- Jeg har kraftig anbefalet guvernørerne at indsætte Nationalgarden i et tilstrækkeligt antal, så vi dominerer gaderne. Borgmestre og guvernører skal etablere en overvældende tilstedeværelse, indtil volden er stoppet, siger Trump.

Trump siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at han vil indsætte "tusindvis af tungt bevæbnede soldater i Washington".

- Mens vi taler, sender jeg tusinder og tusinder af svært bevæbnede soldater, militært personale og retshåndhævende myndigheder for at stoppe oprør, plyndring, hærværk, overfald og ulykkelige ødelæggelser, siger Trump.

Ifølge præsidenten er ejendomme og monumenter i Washington D.C. blevet vandaliseret under voldelige protester mandag.

Efter sit pressemøde går Trump til fods fra Det Hvide Hus til den beskadigede kirke St. John's.

Politi har fjernet demonstranter ved kirken ved brug af tåregaskanoner, for at Trump kan lade sig fotografere foran den, skriver avisen The Guardian.

Den seneste uge har der været store protester i USA over den ubevæbnede sorte mand George Floyds død.

Han døde mandag i sidste uge, efter at han blev anholdt af en hvid betjent på brutal vis i Minneapolis, Minnesota. Ifølge en uafhængig obduktion døde Floyd af kvælning og tryk mod ryggen.

Det har fået store menneskemængder på gaderne i utallige byer for at demonstrere imod racisme og politivold i USA.

arrow USA's fodboldkvinder kræver forbud mod at knæle fjernet
09. juni 2020 kl. 07:36 Opdateret: kl. 07:38
arrow Storbyen Chicago registrerer sin blodigste dag i 60 år
09. juni 2020 kl. 06:12 Opdateret: kl. 06:14
arrow George Floyd bliver begravet i hjemby ved siden af sin mor
09. juni 2020 kl. 04:48 Opdateret: kl. 04:50
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?