18. januar 2020
Greta Thunberg blev kåret til årets person af Time med en stor forside, efter hun er blevet ansigtet på ungdommens klimabevægelse.
Greta Thunberg blev kåret til årets person af Time med en stor forside, efter hun er blevet ansigtet på ungdommens klimabevægelse.
Foto: Evgenia Arbugaeva/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trump til Thunberg: Slap af og se en film

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trump til Thunberg: Slap af og se en film

Præsident Donald Trump måtte se sig slået af klimaaktivisten Greta Thunberg i Times kåring af Årets Person.

Verden - 12. december 2019 kl. 18:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's præsident, Donald Trump, skyder torsdag mod 16-årige Greta Thunberg, efter at nyhedsmagasinet Times onsdag kårede klimaaktivisten som Årets Person 2019.

Trump skriver på Twitter, at Thunberg skal "slappe af og tage i biografen".

- Så åndssvagt. Greta bør arbejde på sit problem med at håndtere sin vrede, og bagefter se en god, gammeldags film med en ven. Slap af Greta, slap af, skriver han.

Trump var selv nomineret af Time som Årets Person, men måtte se sig slået af den 16-årige svensker.

Thunberg er en fremtrædende stemme i kampen mod klimaforandringer. Hun begyndte for over et år siden sin skolestrejke for klimaet.

Efter Trumps opslag har Thunberg efterladt en kæk kommentar på på Twitter. Her skriver hun:

- En teenager, der arbejder med sine problemer om at håndtere vrede. Slapper pt. af og ser en god, gammeldags film med en ven.

Det er ikke første gang, at USA's præsident er efter den 16-årige teenager. Da Greta Thunberg holdt sin tale ved et klimatopmøde i New York, hvor hun rasede mod verdens ledere for ikke handle mod klimaforandringer.

Herefter skrev Trump i et ironisk tweet, at Greta Thunberg virker som "en meget glad, ung pige, der ser frem til en lys og fantastisk fremtid".

Trump er ikke ene om sin kritik af Thunberg. I denne uge kaldte den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, Thunberg for en "møgunge".

Thunberg havde kritiseret den stigende vold mod Brasiliens oprindelige befolkning. Thunbergs kritik kom, efter at to mænd fra Guajajara-stammen i det østlige Amazonas lørdag blev skudt og dræbt.

Den kritik kunne Bolsonaro ikke forstå, hvorefter han kaldte hende møgunge og satte spørgsmålstegn ved mediernes dækning af Thunberg.

arrow Læs også: Greta Thunberg tager en pause fra sin klimakampagne
arrow Michelle Obama til Gretha Thunberg: Lad dig ikke kue
13. december 2019 kl. 22:14 Opdateret: kl. 22:16
arrow FAKTA: Det siger forskerne om klimaet
13. december 2019 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02
arrow Klimamødet COP25 i dødvande før slutspurt
12. december 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 16:46