24. oktober 2021
Afghanske soldater i et område af den nordlige Kunduz-provins, hvor de kæmper mod oprørere fra Taliban. Den militante bevægelse hævder tirsdag at have taget kontrol med provinsens grænseovergange til nabolandet Tadjikistan.
Afghanske soldater i et område af den nordlige Kunduz-provins, hvor de kæmper mod oprørere fra Taliban. Den militante bevægelse hævder tirsdag at have taget kontrol med provinsens grænseovergange til nabolandet Tadjikistan.
Foto: Stringer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taliban tager kontrol over vigtig grænseovergang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taliban tager kontrol over vigtig grænseovergang

Hvis Taliban fortsætter volden, kan det ødelægge en del af 20 års hårdt tilkæmpede fremskridt, siger FN-chef.

Opdateret 22. juni 2021 kl. 17:54
Verden - 22. juni 2021 kl. 17:52
Af Ritzau

Taliban har tirsdag taget kontrol over Afghanistans vigtigste grænseovergang til Tadsjikistan.

Det oplyser lokale politikere og kilder i militæret.

Afghanske sikkerhedsstyrker har forladt deres poster, og nogle af dem er flygtet over grænsen.

arrow Læs også: Efter Irak og Afghanistan: Nu kæmper veteranen med livet

Grænsebyen Shir Khan Bandar, som Taliban nu har indtaget, er den militante islamistiske bevægelses vigtigste erobring siden begyndelsen af maj.

- Efter en times kampe indtog Taliban desværre denne morgen havnen og byen i Shir Khan samt alle grænseposterne mod Tadsjikistan, oplyser Khaliddin Hakmi, der er medlem af provinsrådet i Kunduz-provinsen.

En officer i hæren siger, at Talibans fremrykning tvang militæret til at forlade grænseposterne.

- Nogle af vores soldater krydsede grænsen ind i Tadsjikistan, siger officeren, der ikke vil have sit navn frem.

- Om morgenen var de (talibanere, red.) overalt. Der var hundredvis af dem, fortæller officeren.

En talsmand for Taliban bekræfter, at bevægelsen nu kontrollerer grænseovergangene i Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan.

- Vores mujahediner har fuld kontrol med Shir Khan Bandar og alle grænseovergange til Tadsjikistan i Kunduz, siger talsmanden.

Siden begyndelsen af maj, hvor USA og andre lande indledte tilbagetrækningen fra Afghanistan, har Taliban indtaget en lang række distrikter i landet.

Bevægelsen hævder nu at have kontrol med mindst 87 af landets 421 distrikter.

Den afghanske regering modsiger flere af Talibans påstande, og det er vanskeligt at få oplysningerne om, hvem der kontrollerer hvilke distrikter, bekræftet fra uafhængig side.

I New York udtrykker chefen for FN's hjælpeindsats i Afghanistan, Deborah Lyons, dyb bekymring over Talibans fremrykning.

Hun ser tegn på, at Taliban gør klar til at indtage flere provinshovedstæder, når alle udenlandske styrker er ude af landet.

Hvis Taliban fortsætter kampene mod Afghanistans regeringsstyrker, vil det "forlænge det afghanske folks lidelser og true med at ødelægge meget af det, der er blevet opbygget og hårdt tilkæmpet i de seneste 20 år", siger Lyons.

arrow De sidste soldater forlader Afghanistan
22. juni 2021 kl. 20:00 Opdateret: kl. 16:30
arrow Afghanistan-kender: Landet går en meget usikker fremtid i møde
22. juni 2021 kl. 16:47 Opdateret: kl. 16:48
arrow Kofod efter danske soldaters exit: Udfordringen er monumental
22. juni 2021 kl. 14:30 Opdateret: kl. 14:32
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?