18. august 2018
Sverige begynder i næste uge at udsende gode råd i tilfælde af krig til samtlige 4,8 millioner svenske husstande.
Sverige begynder i næste uge at udsende gode råd i tilfælde af krig til samtlige 4,8 millioner svenske husstande.
Foto: Scanpix/Pontus Lundahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverige udsender krigstips i brochure til samtlige husstande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige udsender krigstips i brochure til samtlige husstande

I næste uge modtager 4,8 millioner svenske husstande en brochure med gode råd i tilfælde af krig og kriser.

Verden - 22. maj 2018 kl. 04:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sverige begynder i næste uge at udsende brochurer til samtlige 4,8 millioner husstande med tips om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af krig.

Brochuren bærer overskriften "Hvis krisen eller krigen kommer". Den er udarbejdet af de svenske beredskabsmyndigheder (MSB) på vegne af regeringen.

arrow Læs også: Lektor om øget forsvarssamarbejde: Lyder lækkert men uden fyld

Sverige er tryggere end mange andre lande, men der hviler stadig en trussel mod landet. Det sagde MSB's direktør Dan Elliasson i forbindelse med en præsentation af brochuren mandag.

Han nævnte klimaforandringer, en ustabil sikkerhedspolitisk situation og Sveriges afhængighed af internettet som risikofaktorer.

- Det er vigtigt, at vi er parate til at klare os selv i et par dage, indtil systemerne begynder at fungere igen, siger Dan Elliasson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

I brochuren bliver svenskerne opfordret til at forberede sig på kriser og krig med en tjekliste for mad, vand, varmekilder og kommunikationsudstyr.

Derudover indeholder brochuren oplysninger om nødsignaler, luftalarmer og placering af beskyttelsesrum.

- Formålet med denne brochure er at forberede os på konsekvenserne af alt fra alvorlige ulykker, ekstremt vejr og cyberangreb til militær konflikt, står der på første side af brochuren.

Den 20 sider lange brochure indeholder blandt andet oplysninger om de svenske forsvarssystemer og gode råd til, hvordan man identificerer falske nyheder.

- Hvis du er forberedt, så bidrager du til at forbedre landets mulighed for at hjælpe landet under stort pres, står der i brochuren.

En tilsvarende brochure blev sendt ud til svenskerne i 1943 under Anden Verdenskrig. I 1961 blev en revideret udgave af brochuren genudsendt.

Den nye brochure bliver udsendt, mens Sverige overvejer at søge medlemskab i Nato på grund af de seneste års militære provokationer fra Rusland, skriver nyhedsbureauet dpa.

arrow Hjort: Vi øger samarbejdet med Sverige grundet russerne
22. maj 2018 kl. 09:58 Opdateret: kl. 10:00
arrow Dansk og svensk forsvar øger samarbejde i Østersøen
22. maj 2018 kl. 07:24 Opdateret: kl. 07:26