5. juni 2020
Et jordskred ramte sent fredag aften Sauda i det sydvestlige Norge. Billedet her er fra et andet jordskred i Norge i januar 2012. Her ramte et skred nær Trondheim.
Et jordskred ramte sent fredag aften Sauda i det sydvestlige Norge. Billedet her er fra et andet jordskred i Norge i januar 2012. Her ramte et skred nær Trondheim.
Foto: Scanpix Norway/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort jordskred rammer det sydvestlige Norge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort jordskred rammer det sydvestlige Norge

Ingen personer menes at være blevet fanget i stort jordskred, vurderer norsk politi.

Verden - 28. marts 2020 kl. 05:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stort jordskred fandt sent fredag aften sted i byen Sauda i det sydvestlige Norge. Det oplyser norsk politi.

Den store mængde jord ramlede ned over en amtsvej mellem Sauda og Hellandsbygda i Rogaland. Vejen er blevet afspærret.

Indledningsvist var politiet i tvivl om, hvorvidt nogen personer var blevet fanget i skreddet. I lørdagens tidligere morgentimer har politiet dog vurderet, at det ikke ser ud til at være tilfældet.

Operationsleder Brit Randulff fra det sydvestlige politidistrikt oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at der blev sendt redningsfolk og lavinehunde til området, hvor jordskreddet fandt sted.

Det var en person fra det lokale brandvæsen, som først kom frem til jordskreddet ved Gjuvastøl. Han slog alarm kort før klokken 23.00 fredag.

Politiet oplyser, at skredet er op mod seks meter højt og 20 meter bredt.

- En geolog er om bord på en helikopter dertil og skal vurdere det nærmere, skrev politiet på Twitter natten til lørdag.

Jordskreddet fandt sted langs amtsvejen 520 og skete nær turistattraktionen Allmannajuvet, der er en kløft langs floden Storelva.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?