20. februar 2020
Avisen Des Moines Register støtter demokraten Elizabeth Warren i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget i november. (Arkivfoto)
Avisen Des Moines Register støtter demokraten Elizabeth Warren i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget i november. (Arkivfoto)
Foto: Brian Snyder/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storavis giver sin opbakning til Warren som præsidentkandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storavis giver sin opbakning til Warren som præsidentkandidat

Avisen fremhæver, at demokraten Elizabeth Warren ser, at adgang til sundhedsvæsenet skal være en menneskeret.

Verden - 26. januar 2020 kl. 01:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den største avis i delstaten Iowa, Des Moines Register, giver sin opbakning til demokraten Elizabeth Warren i kampen om at blive demokratisk præsidentkandidat.

Det skriver avisen i en leder, som fem af avisens redaktører har underskrevet.

- Hun (Warren, red.) vil have et retfærdigt marked med regler og ansvarlighed. Hun vil have en regering, der arbejder for mennesker, og ikke en regering, der er ødelagt af kontanter, skriver avisens lederskribenter blandt andet i deres begrundelse.

Avisen fremhæver desuden, at Warren mener, at adgang til sundhedsvæsenet skal være en menneskeret, og at hun har klimaforandringer som en topprioritet.

Der er stort fokus på Iowa i forbindelse med præsidentvalget i år. Det er den første delstat i USA, hvor vælgerne får mulighed for at pege på den bedst egnede demokratiske præsidentkandidat. Det sker 3. februar ved det såkaldte caucus - forsamlingshusvalg.

Det første regulære valg af den demokratiske kandidat finder sted godt en uge senere - 11. februar - i delstaten New Hampshire. Det er et såkaldt primærvalg, som holdes i næsten alle amerikanske stater i løbet af foråret.

Ved valget i 2008 støttede Des Moines Register John McCain og holdt på Hillary Clinton fremfor Barack Obama.

Tidligere denne uge offentliggjorde også en af USA's mest indflydelsesrige aviser, nemlig The New York Times, avisens støtte til Elizabeth Warren.

Avisen støtter to demokratiske kandidater: Den 70-årige senator fra Massachusetts Elizabeth Warren og senator fra Minnesota Amy Klobuchar.

- Klobuchar og Warren er lige nu Demokraternes bedst rustede til at lede debatten. Må den bedste kvinde vinde, skrev The New York Times mandag.

I alt er 14 demokrater tilbage i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat i USA.

Ifølge meningsmålinger fra januar står Joe Biden lige nu bedst med 28,3 procent opbakning. Han bliver efterfulgt af Bernie Sanders med 19,1 procent opbakning og Elizabeth Warren med 15,1 procent opbakning.

Præsident Donald Trump er i realiteten republikanernes eneste kandidat, så her bliver der ingen kampvalg.

Det amerikanske præsidentvalg finder sted 3. november.