24. september 2018
- I dag har jeg over for republikkens præsident tilbudt at trække mig. Hvis han accepterer det, er jeg parat til at træde tilbage i morgen, siger Slovakiets premierminister, Robert Fico.
- I dag har jeg over for republikkens præsident tilbudt at trække mig. Hvis han accepterer det, er jeg parat til at træde tilbage i morgen, siger Slovakiets premierminister, Robert Fico.
Foto: Scanpix/Vladimir Simicek
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slovakisk regeringschef tilbyder at trække sig efter drabssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slovakisk regeringschef tilbyder at trække sig efter drabssag

Robert Fico vil trække sig og præsentere en afløser torsdag. Han er under pres efter drab på journalist.

Verden - 14. marts 2018 kl. 19:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter massivt pres fra oppositionen meddeler Slovakiets premierminister onsdag aften, at han er klar til at træde tilbage torsdag.

- I dag har jeg over for republikkens præsident tilbudt at trække mig. Hvis han accepterer det, er jeg parat til at træde tilbage i morgen, siger Robert Fico.

Regeringschefen er kommet under stort pres under en politisk krise, som er udløst af drabet på en slovakisk journalist i februar.

Den sag har regeringen håndteret helt forkert, mener oppositionen.

Den slovakiske premierminister nævnte i forbindelse med sin melding om mødet med præsidenten, at han har en betingelse for sin tilbagetræden.

Fico vil gå, hvis hans parti, Smer-SD, kan beholde magten, og han kan pege på afløseren. Præsidenten skal respektere resultatet af det seneste valg, som han udtrykte det.

Regeringschefen ønsker at præsentere et bud på en afløser torsdag, siger han.

Politiet i EU-landet løslod for nylig syv personer, der har været anholdt i forbindelse med drabet på journalisten Jan Kuciak og hans kæreste.

Parret blev fundet skudt og dræbt i deres hjem.

Politiet har mistanke om, at det var et bestilt drab. 27-årige Kuciak var ved at undersøge en forbindelse mellem slovakker og den italienske mafia. De skulle have svindlet med EU-midler.

I en artikel nævner Kuciak personer, der tidligere har arbejdet i premierminister Robert Ficos kontor.

Så sent som onsdag har Europa-Parlamentet debatteret drabet på den 27-årige journalist.

Under den debat sagde EU's sikkerhedskommissær, Julian King, at man ikke kan acceptere, at to undersøgende journalister er dræbt i Europa i løbet af blot fem måneder.

- Intet demokrati kan overleve uden den frie presse. Derfor har journalister krav på respekt og beskyttelse, siger King i parlamentet i Strasbourg.

Jan Kuciak er det seneste af de to ofre.

16. oktober blev den 53-årige maltesiske blogger og journalist Daphne Caruana Galizia dræbt af en kraftig bilbombe.