20. september 2018
- Ingen britiske medier får mulighed for at arbejde i Rusland, hvis de lukker RT, siger talskvinde Maria Zakharova i Ruslands udenrigsministerium.
- Ingen britiske medier får mulighed for at arbejde i Rusland, hvis de lukker RT, siger talskvinde Maria Zakharova i Ruslands udenrigsministerium.
Foto: Scanpix/Yuri Kadobnov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rusland advarer briterne: Ingen bør true en atommagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rusland advarer briterne: Ingen bør true en atommagt

Rusland truer med at smide alle britiske medier ud af Rusland, hvis briterne tager licensen fra Russia Today.

Verden - 13. marts 2018 kl. 18:44
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Beskyldninger og indirekte trusler flyver mod øst og vest efter fundet af en livløs russisk eksspion i en engelsk domkirkeby i forrige uge.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, slog mandag fast, at Rusland med stor sandsynlighed stod bag et overfald med nervegiften Novichok på eksspionen Sergej Skripal i Salisbury 4. marts.

Det har affødt en kontant reaktion fra Rusland.

En talskvinde i udenrigsministeriet i Moskva siger ifølge nyhedsbureauet RIA, at ingen bør true en atommagt, angiveligt med henvisning til Storbritannien.

Britiske myndigheder satte mandag gang i en proces med at se nærmere på den licens, som mediet Russia Today (RT) sender på i Storbritannien.

Det er ikke gået ubemærket hen i Moskva.

- Ingen britiske medier får mulighed for at arbejde i Rusland, hvis de lukker RT, siger Zakharova.

Onsdag vil Theresa May meddele, hvem der ifølge briterne stod bag angrebet på Sergej Skripal og hans datter, der blev fundet livløse på en bænk i Salisbury.

Det sagde den britiske ambassadør i Moskva, Laurie Bristow, tidligere tirsdag ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.