11. december 2019
Det vil have uoverskuelige sikkerhedspolitiske konsekvenser, hvis Iran udvikler atomvåben, mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han mener, at atomaftalen fra 2015 skal reddes for at forhindre det. USA har en anden og mere konfrontatorisk metode.
Det vil have uoverskuelige sikkerhedspolitiske konsekvenser, hvis Iran udvikler atomvåben, mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han mener, at atomaftalen fra 2015 skal reddes for at forhindre det. USA har en anden og mere konfrontatorisk metode.
Foto: Ho/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen studerer metode til at omgå USA's Iran-sanktioner

Udenrigsminister Jeppe Kofod beklager USA's nej til atomaftale og vil ikke udelukke at omgå Trumps sanktioner.

Opdateret 20. juli 2019 kl. 05:02
Verden - 20. juli 2019 kl. 05:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Iran må for alt i verden ikke udvikle atomvåben, og derfor overvejer den danske regering nu muligheden for at tilslutte sig et fransk, tysk og britisk initiativ trods Donald Trumps trusler om "alvorlige konsekvenser".

Initiativet Instex, som de tre store europæiske lande står bag, er en pengekanal, der sikrer, at man kan handle med Iran trods amerikanske sanktioner.

- Vi er teknisk ved at afklare fra dansk side, om vi kan være med i Instex. Vi kommer tilbage til, om det kan lade sig gøre. Der er en masse udfordringer ved den slags initiativer, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde om sagen med sin franske kollega i Paris fredag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet lande, der måtte vælge at omgå sanktioner, med "alvorlige konsekvenser". Den besked har præsidenten også formidlet via sin ambassadører i Tyskland.

- Vi støtter Storbritannien, Frankrig og Tyskland. De tre europæiske lande spiller en central rolle i at finde en løsning, så det ikke ender i en konflikt, siger Kofod.

Danmark samarbejder desuden ifølge den danske udenrigsminister lige nu med flere andre europæiske lande om at tilslutte sig Instex.

Ministeren påpeger, at slutmålet er det samme for USA og EU-landene: Iran må ikke udvikle atomvåben.

Han "beklager" amerikanernes beslutning om at rive atomaftalen fra 2015 mellem Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland i stykker.

Iranerne valgte for nylig, efter at USA havde forladt atomaftalen, og sanktionerne begyndte at bide, at skrue op for berigelsen af uran. Dermed skruede de voldsomt op for presset på de europæiske lande.

Kofod mener, at man midt i den transatlantiske ballade skal huske, at Iran netop ikke har udviklet atomvåben.

- Det har vi forhindret via aftalen. Derfor er det så vigtigt at holde fast i, at aftalen er et godt middel til at forhindre, at Iran får atomvåben. Der har USA så en anden strategi. Det beklager jeg, siger han.

Spørgsmål: Men med Instex vælger man jo ikke blot at holde fast i aftalen. Man vælger en metode til at omgå USA's sanktioner. Har man som regering i et lille land en snert af bekymring over at træde USA over tæerne?

- Vi vil gerne have, at atomaftalen står til troende, og det vil vi arbejde på. Der kan signalet om Instex, som andre kerneallierede som Frankrig, Storbritannien og Tyskland er bannerførere for, være fornuftigt, siger Kofod.

- Det er klart, at vi gerne vil have, at atomaftalen er en byggesten for at håndtere denne vanskelige sikkerhedstrussel med Iran. Det håber vi, at amerikanerne vil respektere, siger udenrigsministeren.

Også Rusland overvejer ifølge regeringstalsmand Dmitrij Peskov at tilslutte sig Instex.