15. december 2019
Mange russere støtter præsident Vladimir Putin for at forsvare stormagtens interesser i udlandet.
Mange russere støtter præsident Vladimir Putin for at forsvare stormagtens interesser i udlandet.
Foto: Scanpix/Vasily Maximov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Putin sætter sikker kurs mod ny præsidentperiode i Rusland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Putin sætter sikker kurs mod ny præsidentperiode i Rusland

Valgdeltagelsen bliver eneste usikre faktor, når russerne søndag skal vælge landets næste præsident.

Verden - 18. marts 2018 kl. 06:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag morgen lokal tid åbnede valgstederne i den fjernøstlige del af Rusland for det, der bliver en ekspeditionssag for landets siddende præsident, Vladimir Putin.

Valgsejren vil ikke komme i fare. Det eneste usikre element for præsidenten er valgdeltagelsen, der ventes at blive lille, netop fordi resultatet er givet på forhånd.

arrow Læs også: Kinas præsident lykønsker Putin og åbner for samarbejde

Klokken 21 dansk tid lørdag åbnede valgstederne i den østligste del af Rusland. De sidste valgsteder lukker i Kaliningrad-regionen 22 timer senere.

Meningsmålinger viser, at Putin har opbakning fra 70 procent af vælgerne. Det er omkring ti gange så meget som hans nærmeste udfordrer.

Med endnu en periode i spidsen for det kæmpemæssige land vil Putin have regeret Rusland i næsten et kvart århundrede efter næste valgperiode. Det er kun overgået af den sovjetiske diktator Josef Stalin.

Mange russere støtter Putin for at forsvare stormagtens interesser i udlandet, selv om det resulterer i store opgør med Vestens magter.

Det aktuelle opgør med Storbritannien, der beskylder styret i Kreml for at have forsøgt at dræbe en russisk dobbeltagent med en nervegift i en lille britisk by, har ikke gjort præsidentens popularitet mindre.

De fleste vælgere mener ikke, at der er noget reelt alternativ til den tidligere KGB-agent. Putin dominerer således den politiske scene fuldstændigt. Derudover kontrollerer han det statslige tv, hvor de fleste russere ser nyheder med rigelig dækning af Putins politiske triumfer.

En måling foretaget 9. marts viste, at Putin står til 69 procent af stemmerne ved valget.

Hans nærmeste rival, kommunistpartiets Pavel Grudinin, stod i samme måling til blot syv procent af stemmerne.

Aleksej Navalnij, der er den første politiker i mange år, der har forsøgt at udfordre magthaverne i Kreml, er blevet udelukket fra at stille op til valget.

Det skyldes en dom for korruption, som ifølge Navalny er baseret på beskyldninger fabrikeret i Kreml.

arrow Ambassadør i Rusland: Putins valgsejr er gået efter bogen
18. marts 2018 kl. 21:53 Opdateret: kl. 21:54
arrow Putin i takketale: Vælgerne anerkender Ruslands resultater
18. marts 2018 kl. 21:19 Opdateret: kl. 21:20
arrow Velforberedt Putin overraskede dansk direktør ved besøg
18. marts 2018 kl. 20:26 Opdateret: kl. 20:28