27. januar 2021
Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi er død, efter at han mandag kollapsede under et retsmøde. Mohamed Mursi var en førende figur inden for det islamistiske Muslimske Broderskab. (Arkivfoto).
Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi er død, efter at han mandag kollapsede under et retsmøde. Mohamed Mursi var en førende figur inden for det islamistiske Muslimske Broderskab. (Arkivfoto).
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Portræt: Vreden fulgte Egyptens ekspræsident til det sidste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portræt: Vreden fulgte Egyptens ekspræsident til det sidste

Vrede og ophidselse gik igen i ekspræsidenten Mursis 67 år lange liv. Han døde mandag under et retsmøde.

Verden - 17. juni 2019 kl. 21:48
Af Ritzau

Drab på demonstranter, hadefulde fornærmelser og spionage.

Flere gange, siden Mohamed Mursi blev afsat som præsident i Egypten, blev han stillet for en dommer. Det var også under et retsmøde, at den tidligere præsident kollapsede og senere døde mandag.

arrow Læs også: Erdogan: Egypten bør retsforfølges for Mursis død

Ifølge kilder blev han så ophidset og vred under en 20 minutter lang tale, at han besvimede under retssagen, der omhandlede spionage.

Mohamed Mursi blev 67 år og har siddet fængslet, siden han blev afsat som præsident.

Ekspræsidenten afsonede en dom på 20 år fra en anden sag, der omhandlede ansporing til angreb på demonstranter i 2012. Dertil havde han en dom fra 2017, hvor ophidselse og vreden går igen.

Her fik han tre års fængsel for at have fornærmet og udvist manglende respekt for retsvæsnet i taler på tv, i radio og via sociale medier.

I en specifik tv-tale i 2013 beskyldte Mursi en navngiven dommer for at være skyldig i svindel i forbindelse med tidligere valg i landet.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der støttede Mursi som præsident, kalder ham i mindeord for "en martyr".

Mursi selv betegnede sig som sand islamist.

Han var dertil topfigur i Det Muslimske Broderskab, der er verdens ældste og største islamistiske gruppe. Efter at han blev væltet, har hans afløser på præsidentposten, Abdel Fatah al-Sisi, klassificeret Det Muslimske Broderskab som en terrororganisation.

Mursi frygtede dommedag, og det var blandt andet det, der fik ham til at gå mod præsidentposten.

- Vi (i Broderskabet, red.) er bekymrede for, at gud vil spørge os på dommedag: "Hvad gjorde du, da du så, at nationen havde brug for en indsats?", har han tidligere sagt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mursi blev valgt ved et demokratisk valg, efter at store demonstrationer i 2011 havde tvunget landets mangeårige leder Hosni Mubarak fra posten.

Mohamed Mursi blev afsat af militæret i 2013 efter en stigende utilfredshed med hans og broderskabets styre.

Før og efter afsættelsen af Mursi slog militæret til mod broderskabets medlemmer med rå magt. Hundredvis blev dræbt, og tusindvis blev fængslet. Nogle af dem blev dømt til døden.

Kilder: Det Muslimske Broderskab, BBC og Ritzau.

arrow FN vil have undersøgelse af egyptisk ekspræsidents død
18. juni 2019 kl. 15:46 Opdateret: kl. 15:48
arrow Mursi er blevet begravet af familien kort efter sin død
18. juni 2019 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:50
arrow Rettighedsgruppe: Egypten bør efterforskes for Mursis død
18. juni 2019 kl. 07:19 Opdateret: kl. 07:20
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?