29. september 2020
En militærhelikopter flyver 13. december mod lufthavnen efter bjærgningsmissionen.
En militærhelikopter flyver 13. december mod lufthavnen efter bjærgningsmissionen.
Foto: Jorge Silva/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet bjærger seks lig fra vulkanø i New Zealand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet bjærger seks lig fra vulkanø i New Zealand

I en farlig mission er det lykkedes at bjærge seks lig fra vulkanø i New Zealand.

Verden - 13. december 2019 kl. 00:28
Af Ritzau

Det er lykkedes at bjærge seks lig efter vulkanudbruddet på White Island i New Zealand i en svær mission, som bjærgningsholdet gennemførte trods risikoen for et nyt udbrud.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP fredag lokal tid.

arrow Læs også: New Zealand indleder redningsaktion efter vulkanudbrud

- Seks lig er på vellykket vis blevet bjærget fra Whakaari-White Island og er nu om bord på HMNZS Wellington, siger vicekommissær John Tims ifølge AFP.

Allerede inden fredagens aktion var der otte bekræftede omkomne efter vulkanudbruddet, som fandt sted mandag.

Det officielle dødstal er fortsat otte, da de bjærgede lig fortsat klassificeres som savnede personer, indtil de er identificeret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men dødstallet må altså ventes at stige til mindst 14 efter aktionen.

To yderligere personer er meldt savnet og antages at være omkommet på øen.

Flere er derudover fortsat indlagt med svære kvæstelser og omfattende forbrændinger.

Australiens udenrigsminister, Marise Payne, siger ifølge Reuters, at bjærgningsholdet fra New Zealand vil tage tilbage til White Island så hurtigt som muligt for at hente de to tilbageværende.

De seks blev bjærget i en farlig redningsaktion, som blev indledt tidligere fredag, hvor redningsholdet måtte arbejde særdeles hurtigt.

Ifølge eksperter er der omkring 50 til 60 procent risiko for et nyt udbrud i de kommende timer, skriver Reuters.

Vulkanen er en populær turistdestination. Blandt de 47 mennesker, som befandt sig på øen var australske, tyske, kinesiske, britiske og malaysiske turister.

Tidligere fredag blev der holdt en ceremoni til søs med familierne til ofrene, som gav deres velsignelse til missionen.

Ud til kysten ved byen Whakatane, som ligger 50 kilometer vest for vulkanøen, var omkring 100 pårørende og folk fra lokalsamfundet samlet til sang og bøn, mens de så helikoptere flyve frem og tilbage fra øen, skriver Reuters.

arrow Redningshold vil forsøge at bringe lig på vulkanø væk
12. december 2019 kl. 07:56 Opdateret: kl. 07:58
arrow To kvæstet i vulkanudbrud har mistet livet på hospitalet
12. december 2019 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Rystelser på vulkanø i New Zealand hindrer bjærgningsarbejde
11. december 2019 kl. 05:47 Opdateret: kl. 05:48
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?