16. september 2019
Siden Donald Trumps tiltrædelse i januar 2017 har en stribe topfolk i den amerikanske administration forladt deres embede. National sikkerhedsrådgiver John Bolton (til venstre) er den seneste i rækken.
Siden Donald Trumps tiltrædelse i januar 2017 har en stribe topfolk i den amerikanske administration forladt deres embede. National sikkerhedsrådgiver John Bolton (til venstre) er den seneste i rækken.
Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: De har forladt Trumps administration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: De har forladt Trumps administration

National sikkerhedsrådgiver John Bolton er den seneste blandt mange, der har forladt Trumps administration.

Verden - 11. september 2019 kl. 02:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

John Bolton, der siden 2018 har været præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, meddelte sent tirsdag, at han træder tilbage fra sin post.

Donald Trump har dog selv udtalt, at Bolton er blevet fyret.

arrow Læs også: OVERBLIK: Trumps tre sikkerhedsrådgivere på under tre år

Siden Donald Trumps tiltrædelse i januar 2017 har en stribe topfolk i den amerikanske administration forladt deres embede - enten frivilligt eller med en fyreseddel i hånden.

Herunder ses et udpluk af de topfolk, der har forladt deres poster i Trumps præsidentperiode:

* Kirstjen Nielsen: Ministeren for indenlandsk sikkerhed meddeler 8. april, at hun trækker sig efter uenighed med præsidenten om grænsepolitikken.

* John Kelly: Trumps stabschef meddeler 8. december, at han stopper ved udgangen af 2018.

* Jeff Sessions: 7. november 2018 meddeler justitsminister Jeff Sessions i et brev til Donald Trump , at han træder tilbage.

* Rex Tillerson: Udenrigsministeren bliver fyret den 13. marts 2018 af Donald Trump via et tweet. Præsidenten erstatter ham med CIA's hidtidige direktør, Mike Pompeo.

* Steve Bannon: Trumps kontroversielle tidligere chefstrateg forlader i august 2017 sin post i Det Hvide Hus.

* Anthony Scaramucci: Præsidentens kommunikationschef får kun ti dage på posten. Han bliver fyret 31. juli 2017 af daværende stabschef John Kelly, efter at Scaramucci har langet ud efter flere toprepublikanere i en samtale med en journalist fra magasinet The New Yorker.

* Sean Spicer: Pressetalsmanden for Det Hvide Hus siger op 21. juli 2017, fordi han er utilfreds med ansættelsen af Anthony Scaramucci som ny kommunikationschef i Det Hvide Hus.

* James Comey: Direktør for forbundspolitiet FBI, som har stået i spidsen for en undersøgelse af Ruslands mulige indblanding i præsidentvalgkampen i USA i 2016, bliver fyret af Trump i maj 2017.

* Michael Flynn: Trumps nationale sikkerhedsrådgiver træder tilbage efter bare få uger på posten i februar 2017. Det sker, efter afsløringer af at han har drøftet amerikanske sanktioner mod Rusland med den russiske ambassadør i USA, før Trump tiltrådte. Han har desuden vildledt vicepræsident Mike Pence om samtalerne.

Kilder: Bloomberg, CNN, NTB, Reuters, The New York Times og The Washington Post.

arrow Trump fyrer Bolton som national sikkerhedsrådgiver
10. september 2019 kl. 18:06 Opdateret: kl. 18:08
arrow Medie: Minister truede vejrchefer efter Trump-afvisning
10. september 2019 kl. 15:52 Opdateret: kl. 15:54