23. januar 2021
Norges sundhedsminister, Bent Høie, har fredag fremlagt Norges vaccinestrategi. Her ses han med blandt andre statsminister Erna Solberg til et coronapressemøde tidligere på ugen.
Norges sundhedsminister, Bent Høie, har fredag fremlagt Norges vaccinestrategi. Her ses han med blandt andre statsminister Erna Solberg til et coronapressemøde tidligere på ugen.
Foto: Jil Yngland/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norge venter at vaccinere 1,2 millioner inden april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norge venter at vaccinere 1,2 millioner inden april

Til sommer vil en mere normal hverdag vende tilbage, siger minister under præsentation af norsk vaccineplan.

Verden - 04. december 2020 kl. 11:52
Af Ritzau

Norge forventer at kunne begynde de første vaccinationer mod coronavirus tidligt næste år. Vaccinen bliver gratis og frivillig.

Ældre og personer i risikogrupper vil blive prioriteret først - og derefter bliver sundhedspersonale prioriteret.

arrow Læs også: Sverige sætter 600.000 borgere forrest i vaccinekøen

Det siger Norges sundhedsminister, Bent Høie, på et pressemøde fredag, hvor den norske vaccineplan bliver præsenteret.

Da hele den prioriterede gruppe ikke kan blive vaccineret på en gang, skal der prioriteres yderligere i gruppen. Her vil beboere på plejehjem, personer over 65 år og personer med flere sygdomme stå forrest i køen.

I de første tre måneder af 2021 venter Norge at få 2,5 millioner vaccinedoser fra virksomhederne Pfizer, Moderna og Astrazeneca.

Det vil i alt sikre, at 1,25 millioner personer kan blive vaccineret mod coronavirus. Forskellen i tallene skyldes, at nogle vacciner kræver, at man får to doser for at blive beskyttet mod virusset.

- 1,2 millioner nordmænd kan få vaccinen i første omgang. Det er 70 procent af alle i risikogruppen og ansatte, der arbejder med udsatte grupper, siger Bent Høie ifølge NTB.

- Så allerede til påske vil vi være i en hel anden situation end i dag.

Derefter ventes resten af befolkningen kunne få adgang til vaccinen i løbet af det første halvår af 2021.

- Til sommer kan vi dermed få en mere normal hverdag, siger Bent Høie.

Han tilføjer dog, at forløbet afhænger af, hvilke vacciner der bliver godkendt og hvornår.

Norge vil få de samme antal doser som Danmark, Sverige og resten af EU-landene i forhold til landenes indbyggertal. Norge har 5,3 millioner indbyggere, Danmark har 5,8 og Sverige har 10,2.

Norge har de sidste 14 dage registreret 121 nye coronatilfælde og 1,0 dødsfald per 100.000 indbyggere, viser tal fra EU's agentur for sygdomsforebyggelse.

I samme periode er der i Danmark per 100.000 indbyggere registreret 305 smittede og 1,4 dødsfald blandt personer smittet med covid-19.

arrow Italienerne må ikke rejse på tværs af regioner til jul
04. december 2020 kl. 09:14 Opdateret: kl. 09:16
arrow USA registrerer over 210.000 smittede på en enkelt dag
04. december 2020 kl. 03:37 Opdateret: kl. 03:38
arrow Moderna lover mindst 100 millioner doser i begyndelsen af 2021
04. december 2020 kl. 01:03 Opdateret: kl. 01:04
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?